Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden på nogen som helst måde at skamme mig over det, at jeg simpelhen bare ikke gider eller har lyst til at spilde min i forvejen alt for korte samt kostbare fritid på alle former for påduttet beskæftigelsesterapi som for eksempel en stor firmafest inklusiv overnatning, og jeg bliver ikke mere positiv med hensyn til at skulle spilde min tid på den slags bare fordi jeg skal deltage som ledsager til min Skat.
Jeg har altid haft den holdning, at min chef kan bestemme over de timer af mit liv, vedkommen betaler mig for at udføre mit daglige arbejde, men min fritid den både kan og skal jeg altså nok selv bestemme over. Jeg har heller ikke lige frem behov for at være sammen med mine så kaldte kollegaer i min fritid, da jeg jo er sammen med dem mange timer hver eneste arbejdsdag og jeg har altså behov for samt lyst til at se andre mennesker end mine kollegaer i min fritid.
Allerede da min Skat videresendte invitationen til denne weekends stort anlagte firmafest inklusiv overnatning og jeg kunne se, at det var med ledsager samt at jeg dermed jo på et eller andet plan blev nødt til at deltage, var jeg negativ også fordi det ikke kun galt et par tre timer, men derimod et helt døgn, og skal jeg være helt ærligt, så har dette spild af tid ind til videre fuldt ud levet 100% op til mine forventninger, hvilket så bare ikke skal tages som noget positivt.
Ifølge invitationen skulle vi mødes på Sonnerupgaard klokken 13:30 til kaffe og nej, der var ingen the, til gengæld var der kage eller hvad man nu skal kalde et stykke lagkagebund med to centimeter kagecreme, to centimeter flødeskum samt et lag jordbærskiver i sukkerlade og selv om der var flere, der mente, at jeg ville have godt af denne ulækre sammensætning, så tillod jeg mig altså at hoppe over.
Jeg friste næsten til at skrive, at som altid når man skal den slags, så er der nogen, der mener, de har lov til at benytte sig af det akademiske kvarter gange et par tre stykker, så klokken var næsten 14:30, før vi alle var samlet. Derefter skulle vi "hygge" os sammen med en lille event. Det fik de andre så bare lov til at gøre uden min deltagelse, for jeg satte mig ud i vores lille bil, hvor jeg hæklede på det igangværende projekt, imens de andre gik en tur til Tadre Mølle.
Da de kom tilbage fra den tur, fortalte min Skat mig om den og gab … hvor havde det været kedeligt. Hvorfor når man skal arrangere en gårtur til en så spændende ting som Tadre Mølle offer man så ikke penge på, der er en guide til at fortælle om den og dens spændende historie ?
Så fik vi udleveret nøglerne til vores værelse og det befinder sig på et nedlagt høloft, hvilket som sådant er hyggeligt nok, for vi skal jo kun opholde os i det, imens vi sover, hvorefter vi skulle mødes igen klokken 18:00 til en drik, også denne gang var der nogle, der benyttede sig af det akademiske kvarter gange et par tre stykker, så klokken var næsten 19:00, før vi kunne gå til bords. Vi måtte ikke selv bestemme hvor eller sammen med hvem vil ville sidde, for det skulle der trækkes lod om, så vi kunne blive godt blandet, hvilket måske havde været meget godt, hvis det så ikke lige havde været sådant, at den en af de tre, der har arrangeret denne firmafest, skulle sidde ved side af sin kone på grund af deres medbragte søn på tre måneder og den anden af de tre, der har arrangeret denne firmafest, skulle sidde ved siden af sin mand, da han jo ikke kender nogle af de tilstedeværende.
Det var masser af service på bordet og selvfølgelig var det hældt vin op i glasene, der var også masser af vin samt isvand ( halvt vand og halvt isterninger ), men der var ingen sodavand, for der er jo kun voksne til stede, hvilket vel som sådant er lidt forkert, da firmaets lærlige også deltog, men det er vel ikke ensbetydende med, at vi alle som en har et alkoholproblem ?
Forretten var tunmousse med løse rejer, der havde et lettere slimet skær, så jeg hoppede begge dels over – tunemoussen fordi jeg ikke bryder mig om det og rejerene fordi jeg simpelhen bare ikke ønsker en skaldyrsforgiftning, hvis jeg kan undgå det.
Hovedretten var tre forskellige former for grillet kød og personligt synes jeg, det er utroligt, at når man offer så mange penge på en stor firmafest, at der så ikke kan blive råd til at tilberede kødet i enten ovnen eller på komfuret, men det er jo så fint med grillet kød og så er det jo næsten ikke forbundet med nogen som helst form for sundhedfarer på grund af manglede hygiejne. Tilbehøret var hverbrød, hvilket jeg af hensyn til mit helbred ikke spiser, så det var jo godt, jeg selv havde taget nogle skriver rugbrød med, og så fem forskellige former for salat. Jeg har intet imod friske og rå grønsager, men jeg har alt imod det der ækle klistrede fedtede stads, der i den grad var hældt ud over dem. Det var simpelhen umuligt at pille bare nogle ganske få grønsager fra, der ikke var forurenet med dressing og så kunne jeg godt have haft brugt nogle helt almindelige kogte kartofler uden nogen form for forurening af dressing med mere.
Nå … vi sad cirka tres personer rundt om et langt bord og langt de fleste af disse tres personer ville gerne være den, der blev hørt, hvilket jo så fik langt de fleste af disse tres personer til at tale højere og højere i mund på hinanden og som om dette ikke larmede nok i sig selv, så stod der en jukeboks, der spillede samt blinkede og lyste i det ene hjørne. Jo højere snakken blev, jo højere blev der skrudet op for jukeboksen. Dertil kom, at der ikke måtte tændes for det elektriske lys over bordet, for det er jo så hyggeligt at sidde og føle sig frem ved de blafferende stearinlys skær.
Selvfølgelig kan ingen af de tilstedeværende gøre for, at jeg er migræniker samt at både blafferede og blikende lys samt masser af støj omkring mig kan fremkalde et anfald, men det ændre jo ikke på, at det begyndte at spænde til i mit hoved og at jeg efter cirka to og en halv times tid blev nødt til at forlade lokalet. Jeg startede med at gå ind i det tilskødende lokale, men det var der al maden var sat frem og der var ikke mindre støj derinde, så jeg gik ud i gangen, hvor jeg fandt en stol, jeg satte mig på.
Den første halve times tid sad jeg bare, men så begyndte jeg at få det lidt bedre og derfor gik jeg i gang med at hækle på det igangværende projekt, men efter en times tid kunne jeg desværre mærke, at jeg stadigvæk ikke havde fået det godt nok til, at jeg kunne klare at gå ind i festlokalet igen og derfor nøjes jeg med at liste ind til min Skat for at få nøglen til vores rum, så jeg kunne komme i seng og så håber jeg ellers på, jeg når at tage dette migræneandfald, der rent ud skrevet kunne have være fuldstændigt undgået ved lidt simpelt omtanke fra arrangørenes side af, i opløbet.