Arkiver

Hvid hæklet stumpet cardigan


Hverdagen, Håndarbejde.

Jeg har taget den lidt med ro i dag ikke på grund af det dejlige lune sommervejr, som jeg sørger for at nyde 100% fuldt ud, men derimod på grund af min svimmelhed. Den har godt nok ikke været særlig udpræget i dag, men den har alligevel drillet mig lidt og så har den hele tiden sørget for at fortælle mig: "At hvis du ikke tager den lidt med ro, så bryder jeg ud for fuld styrke igen !".

Så i dag har jeg "kun" nået at gå rundt om containeren med dagrenovation, rundt om containeren med pap og derefter i Aldi på Søndre Ringvej samt hjem for at sætte de nyindkøbte varer på plads. Derefter nåede jeg rundt om containeren med papir samt den længst tur over til dammen, før jeg gik i Fakta i Østervangs Centret og derfra hjem for at sætte de nyindkøbte varer på plads.

Jeg har nået at vaske og stryge en maskinefuld tøj samt rydde lidt op hist og her i vores lejlighed. Jeg har blandt andet nået at pakke tre grå 15 liters SmartBokse med tøj, der skal til Shurgard. Jeg kan stadigvæk godt passe tøjet og jeg kommer til at skulle bruge det igen, når jeg atter kommer ud på arbejdsmarked, men lige så længe jeg er hjemmegående, har jeg ikke bruge for og så kan det lige så godt stå ude hos Shurgard fremfor at tage plads op i vores i forvejen ikke særlig store lejlighed.

Sidst på eftermiddagen tog jeg det igangværende hækleprojekt med ud på altanen, hvor jeg holdt vores alt andet end små plantepusser med selskab, imens jeg lige fik hæftet alle enderne, hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker rundt forneden på begge ærmer og hele vejene rundt på kroppen samt hæftet de medfølgende ender. Derefter fik jeg også lige fundet fem sjove knapper frem fra gemmerne samt fik dem syet i det igangværende hækleprojekt og dermed er min helt nye hvide hæklede stumpet cardigan i raglanfacon …

2010/07/15/101.jpg

… blevet helt færdigt samt klar til brug. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt fem nøgler hvidt ( farve nummer 586324 ) Baby Garn ( 100% soft acryl ) fra Coop Danmark, jeg har taget fra mit "lille" garnlager.

Endnu en gang kan jeg så blot konstater, at de ting, jeg selv designer, har en langt bedre pasform end de ting, hvor jeg har prøvet på at tilpasse en andens opskrift til min egen ringe størrelse.

For min nye raglancardigan er godt nok stumpet, men den går dog trods alt til lige midt på taljen. Den er godt nok lettere kropsnær, men den er langt fra bodypaintet. Dens trekvartlange ærmer er godt nok smalle, men der er rigeligt af luft rundt om mine arme. Meget kort skrevet … så er det godt nok første gang, men nok også meget langt fra sidste gang jeg har fremstillet denne model. For den er blevet lige præcist sådant, jeg ønskede, den skulle blive.

🙂

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil jeg gå i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser aftens menu, som min Skat lige om lidt går i gang med at tilberede.