Arkiver

En tur til dammen


Hverdagen.

Dels for at udfordre min ømme højre ankel og hæl samt min svimmelhed og dels for at nyde det dejlige lune sommervejr, når det nu for en sjælden gangs skyld er her, gik jeg en tur over til dammen.

Jeg gik den sædvandelige tur, det vil sige langs blokken, derefter via stamvejen, tværs over Astersvej og så ad stien, der har nogle af ungdomsboligerne og skolen samt dens boldbane på den ene side samt resten af ungdomsboligerne og et parcelhuskvarter på den anden side. Jeg forsatte igennem skoven og igen i dag gik jeg den allerlængste vej over til dammen …

2010/07/02/201.jpg

… hvor jeg fik hilst på både blishønsene og deres kyllinger …

2010/07/02/202.jpg

… samt et par af "mine" ænder …

2010/07/02/203.jpg

… de var dog ikke så sultne, at de kunne spise alt det brød, jeg havde taget med til dem, men det gjorde ikke noget, for blishønsene og duerne ville gerne hjælpe dem med at gøre kål på det.

🙂

Jeg gik igennem kolonihavehusområdet og derfra forsatte jeg ad stien, der har et parcelhuskvarte samt et plejecenter på den ene side og skolens boldbane samt Jacobskirken på den anden side. Derfor kom jeg også lige forbi Østervangs Centret, hvor jeg lige handlede lidt ind hos Fakta, før jeg gik hjem.