Jeg havde egentligt sat mig for, at jeg ikke må købe mere garn, før jeg har fåret reduceret så meget i mit garnlager, at mindst en af den små ( læs: 15 liters ) SmartBokse er helt tømt, for jeg har jo allerede en hel masse virkeligt lækkert garn liggende på lager.
Nu er der jo til al held det med lige præcist den salgs løfter, at man kan komme til at grabøje dem, og derfor har jeg også sat mig for, at det er i orden, jeg køber mere garn, hvis det er noget, jeg lige står og "mangler" samt at det ikke bliver puttet på lager, fordi jeg går i gang med at bruge det med det sammen eller næsten lige med det samme.
På den måde kan jeg jo så legalisere i hvert fald over for mig selv, at jeg i formiddags, da jeg var rundt om Aldi på Søndre Ringvej for at købe en god håndfuld diverse helt almindelige hverdagsvarer, at der også lige røg fem pakker med fire nøgler lyseblåt ( farve nummer 0054 ) Mariposa ( 100% ren gasseret og merceriseret bomuld ) …
… med en løbelængde på cirka 125 meter per 50 gram ned i min indkøbskurv. Det er godt nok steget med ikke mindre end 40% i forhold til, hvad jeg gav for fire nøgler Mariposa, sidste gang jeg købte noget af det, for i dag kostede en pose med fire nøgler 34,95 kroner, men det er stadigvæk en helt rimelig pris på 8,75 kroner per nøgle.
Disse tyve nøgler lyseblå Mariposa er allerede mere eller mindre blevet øremærket til en hæklet kjole, som jeg håber på, jeg måske kan komme i gang i løbet af vores forhåbentligt nært forestående sommerferie. Om den ønskede kjole så bliver hæklet i mit eget design eller efter en opskrift fra Drops, har jeg endnu ikke taget den endelige beslutning om, men jeg kan jo altid starte med at vinge garnet op og derefter beslutte mig til, hvilken model det skal bruges til.