Jeg har holdt flere små pauser i løbet af dagen og hver gang har jeg hygget mig med det igangværende hækleprojekt, så ingen jeg fik set mig om, endte det med, jeg kun manglede de afsluttede kanter hele vejen rundt om samt hæftningen af de medfølgende ender på dette par grydelapper …
… og når jeg nu kun manglede så lidt, så kunne jeg jo godt lige nå at gøre dem helt færdige i dag, så jeg måske kan komme i gang med det næste projekt i løbet af morgen.
Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er nu en gang den slags, jeg holder allermest af at fremstille, og jeg har kun brugt lige knap og nap to nøgler hvidt ( farve nummer 502014 ) og to nøgler sort ( farve nummer 502000 ) ID bomuldsgarn ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg har fundet i mit lille garnlager, samt cirka en halv meter 3 millimeter bredt orange ( farve nummer 302704 ) satinbånd fra Panduro Hobby.
Indtil videre vil dette par grydelapper samt det par grydelapper, jeg blev færdigt med i torsdags, og det par grydelapper, jeg blev færdigt med forrige lørdag, blive lagt ned i de fem grå 15 liter SmartBokse, der indeholder mit lille lager af hjemmefremstillede gaver.