For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Margrethes dag og ifølge legende var hun en romersk skønhed, der på trods af at hendes far var en hedens præst, blev opdraget i den kristne tro af sin amme.
Legende fortæller end videre at Margareta i år 304 nægtede at gifte sig med en hedensk romersk embedsmand og derfor blev hun fængsle samt efterfølgende torteret, men på trods af de voldsomme smerter, torturen påførte hende, blev hun ved med at bede for alle fødende kvinder og derfor blev hun skyts- samt værnehelgen for alle barselkvinder.
Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så må det ikke regne på Sankt Margrethes dag, for … når Margrethe lækker, giver det regn i syv uger. Derfor bliver Sankt Margrethes dag også kaldt for Margrethe Råddenhø, for hvis det regner på denne dag, er der jo fare for, at høhøsten vil blive spolet og desværre regner det jo ofte i midten af juli måned.
Dertil kommer, at man i det gamle bondesamfund også troede, at … årets nøddehøst vil gå til, hvis der kommer nedbør den 13. juli, for som nogle ret så bramfrit udtrykte sig: "Margrethe pisser på nødderne" og "Margrethe pisser på høstakkene".