Lige nu varer det ikke ret mange minutter, før vi begge to ligger i vores seng, for vi er meget mildt skrevet trætte. Min Skat er putteklar, fordi han har haft endnu en mega monster lang arbejdsdag på tolv timer og jeg kan mærke, at mine zoneterspurt endnu en gang har sat et eller andet i gang, min krop er gået i gang med at bekæmpe.

Så i aften når min Skat og jeg ikke at opleve, nyde samt fotografere dagens solnedgang over Køgevej, men så er det jo godt, at vi i stedet for lige nåede at fryde os over dette syn …

… imens min Skat lukkede alle altanens vinduer og jeg vandede alle vores efterhåndens knap så små plantepusser derude samt puttede dem for natten.