Dagsarkiv: mandag, 1. august 2011, 21:00

Månedens første solnedgang


Hverdagen.

Vejret var flot i morges samt hele formiddagen, men omkring middagstid begyndte skyerne at blive mørkere og mørkere samt tungere og tungere, hvorefter de til sidst ikke længere kunne dy sig med det resultat, at regnen stod ned i tykke torve.

Hvor slemt, regnvejret i eftermiddags var andre steder i landet, ved jeg ikke noget om, men selv om vi fik masser af vand her i Roskilde, så var det langt fra nok til, at det kan kaldes for et skybrud.

Sidst på eftermiddagen begyndte vejret at klare op og fra først på aften kunne vi igen nyde solens dejlige stråler, hvilket jeg selvfølgelig sørgede for at gøre samtidigt med jeg vandede alle de efterhånden alt andet end små plantepusser, der står ude på altanen.

🙂

Dagens helt enkelte samt smukke solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 20:40 …

2011/08/01/301.jpg

… klokken lige præcist 20:46 …

2011/08/01/302.jpg

… klokken lige præcist 20:52 …

2011/08/01/303.jpg

… og klokken lige præcist 20:55 …

2011/08/01/304.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via et åbent vindue ude på vores altan, og nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for så kan det være, at jeg lige kan nå at sy nogle ganske få korsting på det igangværende projekt, før jeg går i seng.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2011/08/01/201.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingekød, fint snittet agurk, der er hentet ude på altanen, fint snittet cherrytomater, fint snittet rød peberfrugt samt en håndfuld friskpillet ærter, der er købt …

2011/08/01/202.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Årets sekstende ups !


Hverdagen.

Jeg nyder virkeligt, at min svage højre ankel samt ømme højre hæl er begyndt at være lidt mere villige til at komme ud at gå og selv om jeg prøver på ikke at overanstrenge dem, så er det nogle gange lidt svært, når jeg gerne vil gå en rigtigt lang tur, men i dag udfordrede jeg dem begge to og derfor nåede jeg i formiddags blandt andet rundt om Ro´s Torv, hvor jeg hos Panduro Hobby kom til at foretage årets sekstende ups i form af dette her …

2011/08/01/101.jpg

… der er følgende …

1 laser cut stencil med Halloween motiver – før 34,00 kroner – nu 10,00 kroner,
1 hobbysæt til seks små søde træhekse – før 119,00 kroner – nu 35,00 kroner,
1 pose med 50 gram pink Rocailles perler – før 34,00 kroner – nu 10,00 kroner,
1 pose med 50 gram lilla Rocailles perler – før 34,00 kroner – nu 10,00 kroner samt
2 pakker med turkis voksperler – før 24,00 kroner per pakke – nu 7,00 kroner per pakke.

Selvfølgelig røg der lidt mere ned i min indkøbskurv, men da de ting skal bruge som pakkekalendergaver, vil jeg ikke vise dem frem her.

Det var årets 30. arbejdsuge …


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

… og hvis jeg kun skal holde mig til stikord eller rettere til titlerne på de 33 forskellige indlæg, jeg i løbet af sidste uge havde lyst til at skrive på min blog, så ser det sådant ud …

Mandag den 25.07.2011 …
Jakobsdag
Smut …
Tit tit – Del 21
Det var årets 29. arbejdsuge …
Nogle få nærbilleder af planterne på altanen
En rap lysende nøglering
Aftens menu …
Ugens allerførste solnedgang

Tirsdag den 26.07.2011 …
Peberfrugter
Måske årets allersidste
En andeopskrift
Aftens menu …
Ugens anden solnedgang

Onsdag den 27.07.2011 …
Intolerant ?
Se hvad jeg har fået
Farvel til planterne i opgangen
Aftens menu …
Byvandringen der blev væk
Ugens tredje solnedgang

Torsdag den 28.07.2011 …
Tit tit – Del 22
Dejligt indhold
Aftens menu …
Ugens fjerde solnedgang

Fredag den 29.07.2011 …
Godt det snart er weekend
Olsmesse
Aftens menu …
En af den slags dage

Lørdag den 30.07.2011 …
Lidt bedre
Vores lille åndehul
Aftens menu …
Ugens sjette solnedgang

Søndag den 31.07.2011 …
Aftens menu …
Lidt videre

… og er der stik imod alle former for forventninger fra min side af bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de overforstående indlæg, så kan dets titel bruges som et direkte link.

Peters fængsels dag


Hverdagen.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Peters fængsels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Peters fængsels dag, men i virkeligheden burde dagen nok snare hedde Peters lænkers dag, da den er officiel mindedag om en hændelse, der fortælles om i Apostlenes Gerninger kapitel 12.

Ifølge legenden kastede kong Herodes Agrippa apostlen Peter i fængsel i Jerusalem i år 43, men han slap efterfølgende ud derfra ved en engels hjælp.

I det gamle bondesamfund var det dog ikke lige frem apostlen Peters fængsling samt efterfølgende lænkning bønderne tænkte på, men der imod først og fremmeste høsten og vejret, især fordi det meget ofte regner på lige præcist denne dag og derfor har dagens også fået tilnavnet Våde Peter.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så gør Peters fængsel regn rugen klejn, og hvis det regner på Våde Peter, bliver resten af måneden regnfuld. Det må for øvrigt heller ikke blæse på Våde Peter, for Peters fængsels dag blæst slår kerneren ud af aksene.

Månedens første solopgang


Hverdagen.

Det er ved at være rigtigt længe siden, jeg sidst har brugt tid på at fotografere en solopgang, men i dag gjorde jeg det, ikke så meget fordi dagens solopgang var noget specielt, men mest af alt fordi jeg havde lyst til at gøre det.

🙂

Dagens solopgang over Astersvej klokken henholdsvis lige præcist 5:37 …

2011/08/01/001.jpg

… klokken lige præcist 5:51 …

2011/08/01/002.jpg

… og klokken lige præcist 5:56 …

2011/08/01/003.jpg

… som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via det lukkede vindue i vores køkken og lige nu ser det ud til, at det bliver dejligt sommervejr med masser af solskin i dag, selv om DMI har truet med, at der skal komme store mængder regn i eftermiddag, men lad os nu se, om det kommer til at passe.

Årets sidste sommermåned


Hverdagen.

Så er vi sørme allerede nået til den 1. august 2011 og dermed tager vi i dag officielt hul på den allersidste tredjedel af denne sommer. For man plejer jo at kalde juni, juli og august for de tre sommermåneder.

Sådant en sommer går simpelthen bare alt for hurtigt, og jeg er i hvert fald slet ikke klar til, at det allerede sådant næste lige om lidt bliver efterår og derefter vinter igen.

Det meste af juli måned har budt på masser af regn samt næsten igen sol, så derfor føler jeg simpelthen ikke, at vi har haft nok af de der virkelige dejlige sommerdage, hvor solen bager fra en høj klar blå skyfri himmel og udendørstemperaturen ligger på den rigtigt ( læs: den høje side ) af de 25 plus grader. Jeg har i hvert fald slet ikke fået hverken solskin eller varme nok i år til, at det kan gøre det ud for en hel sommer efter min mening.

Derfor tillader jeg mig også at håber på, at august måned 2011 overasker os alle sammen ved at blive en virkelig god og huskværdig sommermåned med masser af både solskin og varme.

Lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde 16,8 grader og solen er så småt ved at stå op, men ifølge DMi kommer der regn i løbet af eftermiddagen og det kan god ende med at blive i så stor en mængde, at der kan blive tale om et dissideret skybrud.