Arkiver

Dobbelt


Hverdagen.

Min Skat og jeg har brugt det meste af eftermiddagen på at rydde, hvilket ud over at give lidt mere orden i vores lille lejlighed også havde resulteret i en pæn stor stak papir samt pap, der skulle smides ud. Derfor fik jeg den, synes jeg i hvert fald selv, geniale ide, at jeg lige ville gå rundt om skuret foran vores blog for at putte papiret i den opstillede container til den slags samt over til den store parkeringsplads ved stamvejen for at putte pappet i den opstillede container til den slags.

God nok skinnede Solen ikke lige frem fra en høj klar blå skyfri himmel, da jeg gik ud af vores opgangs dør, men det var dog trods alt tørvejr. Det begyndte så småt at dryppe ganske svart, da jeg forlod skuret foran vores blog og inden jeg var nået over til containeren til pap, stod regnen mere eller mindre ned i lårtykke stråler. Så på trods af at jeg havde en gåtur på under hundrede meter tilbage til vores opgang, så var jeg fuldstændigt totalt gennemblødt, som hvis jeg var gået i brusebad med alt tøjet på, da jeg nåede hen til vores opgangs dør og få så er føje endnu mere spot til skade så begyndte vejret at klare op, imens jeg gik op ad trappen, så da jeg nåede hjem, skinnede solen, hvilket gav en flot dobbelt regnbue …

2011/08/28/101.jpg

… som vi begge to prøvede at fotografere via det lukkede vindue i vores køkken.