Dagsarkiv: onsdag, 31. august 2011, 21:00

Årets allersidste sommerdag …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen blev vejrmæssigt ikke helt så kedeligt, som DMI lovede i morges, at den ville blive. For godt nok har dagen budt på flere små spredte regnbyger, men vi har også flere gange i løbet af dagen fået lov til at hilse på Solen, lige som vi også fik lov til at nyde en rigtigt smuk solnedgang i aften.

For min Skats vedkommen blev årets allersidste sommerdag i hvert fald ifølge kalenderen en lidt atypisk arbejdsdag. For han mødte meget sent i formiddags, hvilket vil sige ved 10:00 tiden, og han gik sent i eftermiddages, hvilket vil sige ved 17:00 tiden. Så i dag nåede han kun at være på arbejdet i syv timer, men med en positiv saldo på hans flex-konto samtidigt med han er godt lige med med hensyn til løsningen af diverse arbejdsopgaver med korte deadlines, så gør det ikke spor, at han for en sjælden gangs skyld flexede lidt ud. Desværre kom hjemturen så til at tage over en times tid, da to bilen var turnet sammen på Holbækmotorvejen, hvor de spærrede for de øvrigt trafikanter i udadgående retning.

For mit eget vedkommen blev årets allersidste sommerdag i hvert fald ifølge kalenderen endnu en af den salgs dage, jeg rent ud skrevet virkeligt godt kunne have haft undværet. For igen i dag "hygger" jeg mig med eftervirkningerne af den influenzalignende luftvejsinfektion, jeg blev ramt af for små to ugers tid siden, hvilket bevirker, at jeg stadigvæk både hoster samt snotter samtidigt med jeg bare er noget så ufatteligt træt. Så det endte med, jeg blev nødt til at tage en to timer lang lur midt på dagen.

Ellers så er min dag gået med at vaske og stryge en enkelt maskinfuld ( 20 stykker ) tøj, rydde op i en stak papirer, der havde nået at hobe sig op på mit skrivebord, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vande alle de resterende alt andet end små plantepusser ude på altanen samt alle potteplanterne inde i lejligheden, brodere lidt på det igangværende projekt samt tale to gange i telefon med Poul.

Aftens menu …


Hverdagen.

2011/08/31/001.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket svinekød med maximalt 7% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt tern af gul peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

En langsom start


Hverdagen.

I går aftes deltog min Skat i DHL Stafetten og da han udemærket godt var kar over, at han ville komme meget sent hjem samt at han nok ikke ville nå i seng før ved midnatstid, havde han søgt om samt fået bevilliget en flex-fridag i dag. Det var så før, hans chef lagde et meget vigtigt møde i eftermiddag og dermed blev min Skats flex-fridag i dag annulleret.

Min Skat kom for os alt for sent i seng i går aftes og da han dels har været oppe to gange i løbet af natten på grund af krampe i den ene lægmuskel og han dels har siddet foran fjernsynet i næsten en times tid i nat, da hans krop var for overtræt til, den kunne falde til ro, behøver man nok ikke lige frem at være særligt godt til at regne for at kunne regne ud, at han hverken var frisk eller veludhvilet, da clockradioen gik i gang til normaltid i morges.

Så ifølge aftale med sin afdelingschef, benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i, og derfor møder han først ved 10.00 tiden i dag, til gengæld kan han så ikke kører fra sit arbejde til normal tid, men først efter det omtalte møde er slut, hvilket vil sige, han nok ikke kan køre hjemad før ved 18:00 tiden i aften.

Så her til morgen startede min Skat og jeg lidt senere op og vi har taget den lidt mere med ro, end vi ellers plejer at gøre det på hverdagsmorgene, for vi er begge to trætte samtidigt med vi har svært ved at komme op i det normale omdrejningstempo.

I dag slutter sommeren …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen og vi kan desværre også allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 35 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi kan få øje på solens allerførste spæde stråler.

På dette tidspunkt af morgen har min Skat for længst taget hul på dagens opgaver på sit arbejde og jeg har ligeledes for længst spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret officielt stater i morgen den 1. september, og det er der heller ikke lige frem sommervarmt her til morgen, selv om det så heller ikke lige frem er koldt, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde plus 11,6 grader. Ifølge DMI kan vi forvente regn i løbet af morgen og formiddagen samt mulighed for at hilse på Solen i løbet af eftermiddagen, hvor udendørstemperaturen vil nå op omkring de 15 til 18 grader, når Solen står højest på himlen.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et tidligt samt langt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side ( læs: den varme side ) af de tyve plus grader mindst en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget charmerende samt kønt ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene og træerne skifter fra forårets og sommerens kønne grønne nuancer til de gule, orange, røde samt brune af samme slags, og en klar vinterdag med frost, hvor Solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, jeg udemærket godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt simpelthen bare ikke haft sommer samt fået nok sol og varme nok for i år.