Arkiver

Den omtalte and


Hverdagen, Ænder.

Rent faktisk så handlede min Skat og jeg ret tit hos Super Best i Algade og især hos Super Best på Holbækvej, den gang begge butikker stadigvæk hed Strandberg, men da butikkerne blev solgt til Super Best og alle deres varer blev betydelig dyrere samt ditto dårligere, begyndte vi at handle mindre og mindre hos dem begge to.

Efter jeg så på det nærmeste havde måtte sige: "Undskyld" samt finde mig i at blive kaldt mindre begavet, fordi jeg gjorde en af slagterne hos Super Best på Holbækvej opmærksom på, at de havde lagt rabatten til i stedet for at trække den fra, holdt vi helt op med at handle hos Super Best eller rettere vi holdt stort set op med at handle hos Super Best.

For vi handler stadigvæk en sjælden gang imellem hos begge butikker for eksempel fordi vi synes, det ville være det ren vanvid at køre til Herlev kun for at købe et sønderjyskrugbrød hos Vang Poulsen Efterfølger eller fordi butikkerne har et virkeligt godt tilbud, vi gerne vil benytte os.

Det var det sidste, der var årsagen til, jeg i dag handlede lidt ind hos Super Best på Holbækvej, for fem ruller frostposer, der normalt koster 9,95 kroner per rulle, for en rund tyver er så godt et tilbud, at vi gerne ville benytte os af det.

Som jeg skrev i det forrige indlæg, så kom jeg i dag til at købe lidt mere hos Super Best på Holbækvej, end det først havde været meningen, men jeg kom til at gå forbi eller rettere jeg kunne ikke gå forbi denne søde keramik and …

2011/08/02/601.jpg

… før jeg havde fundet ud af, om den var til at betale, og selv om jeg synes, at 50,00 kroner for den var sådant lidt i overkanten, men så var den også pakke rigtigt fint ind …

2011/08/02/602.jpg

… så endte det altså med, at den kom med mig hjem, hvor den for øvrigt allerede har fundet sig rigtigt godt til rette på den ene af reolerne inde i stuen.

🙂

Den søde keramik and med det lidt frække glimt i øjnene er for øvrigt fra det danske firma Impova og jeg har allerede besøgt deres hjemmeside for at finde ud af, om det måske er muligt at købe en makker til den, men jeg blev desværre ikke klogere.