Som jeg også skrev lidt om i går morges, så findes der morgner, hvor man nærmest hopper ud af sengen i lige præcist det splitsekundt, ens clockradio eller vækkeur sætter i gang. Fordi man er springfyldt af energi og man har masser af lyst samt overskud til at gå i gang med alle dagens mange opgaver og især alle de mange spændende udfordringer, den har at byde på.
Der findes morgner, hvor man nærmest hiver sig selv ud af sengen adskillige minutter efter, ens clockradio eller vækkeur er begyndt at larme. Simpelthen fordi man fuldstændigt totalt mangler den nødvendige energi samt det fornødne overskud til bare at få sig selv ud af sengen, og man tvinger sig selv til at komme igennem alle dagens mange opgaver og især alle de mange alt andet end spændende udfordringer, dagen helt sikkert kommer til at byde på.
Så er der de morgner, hvor man godt nok står op lige efter, ens clockradio eller vækkeur er gået i gang, men hvor man så tage konsekvensen af, at man simpelthen ikke er hverken frisk eller udhvilet nok til, at man kan klare at gå i gang med alle dagens mange opgaver for slet ikke at tale om alle dens mange mere end krævende udfordringer, og derfor gå man i seng igen, men inden man lægger sig til at sove, får man lige "aflivet" clockradioen eller vækkeuret, så det ikke forsætter med at forstyrrer ens videre skønhedssøvn.
I morges havde min Skat og jeg helt sikkert en af den sidste af de tre slags morgner. For godt nok vågede vi begge to i lige præcist det splitsekundt, vores clockradio gik i gang med at larme, men vi blev i vores seng og min Skat slå clockradioen fra, ingen vi lade os til at sove videre.
Ingen af os var hverken friske eller udhvilet, da vi vågnede til normaltid, og min Skat følte, at han var alt for træt til, at det ville være forsvarligt af ham at prøve på at køre på arbejdet. Så derfor tog vi konsekvensen af det og så gik vi i seng igen eller rettere vi blev liggende i vores seng. Det lykkedes så for os begge to at få næsten to og en halv times søvn mere, før vi vågnede igen og vi lidt efter stod op for at tage hul på denne grå samt regnfulde onsdag samt alle de opgaver og udfordringer, den kommer til at byde på.
Min Skat var godt nok langt fra friske og udhvilet, da vi vågnede for anden gang her til morgen, men lige for tiden er han igen meget ophængt af diverse arbejdsopgaver med meget korte deadlines, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en flex-fridag i dag, selv om han var meget fristet til at gøre det. Så han blev nødt til at stå op og komme i gang med dagens opgaver.
Nu er min Skat så lige kørt hjemmefra og han er mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et meget stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed får han en tiltrængt kortere arbejdsdag ovenpå en meget lang søvnløst nat.
Selv er jeg langt mere en glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lille lur midt på dagen, der skal til, for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure eller brokker sig over det.