Ved middagstid kørte min Skat og jeg en tur i Aldi på Søndre Ringvej for at handle lidt ind og imens vi gik rundt i butikken samtidigt med vi samlede alle de varer, vi skulle købe, kom jeg til at se lidt nærmere på deres garn. Dermed opdagede jeg, at de stadigvæk havde seks pakker med fire nøgler lyseblåt ( farve nummer 0054 ) Mariposa ( 100% ren gasseret og merceriseret bomuld ) ….
… med en løbelængde på cirka 125 meter per 50 gram og det var oven i købet med nøjagtig det samme indfarvningsnummer som det garn, jeg kom til at købe i onsdags, også har. Selvfølgeligt endte det med, jeg lige kom til at købe det, så nu har jeg i hvert fald nok garn til en hæklet kjole med tilhørende cardigan samt taske.