… i den anden uge af vores tre uger lange sommerferie er så småt ved at være ved vejs ende og dermed er der kun ti dage tilbage af årets sommerferie.

Vi havde planlagt, at vi i dag skulle deltage i en gratis guide vandringtur i det histiske landskab ved Lejre Museum, hvor vi ville komme på sporet af sagnene og derefter ville vi besøge Lejre Museum, men da ingen af os energimæssigt lige frem var på toppen i morges og da vejret var blæsende, gråt samt overskyet, blev vi enige om, at vi tager os en hjemmedag.

Min Skat har været træt hele dagen og allerede nåede han at løbe sin normale torsdagtur, der i denne uge var på 15,2 kilometer, og selv har jeg været utilpas med både svimmelhed samt kvalme. Så ingen af os har haft det specielt godt i dag.

Min Skat har brugt det meste af dagen på at gennemse resten af alle de mange gamle fotografier, han arvede efter Farmor og han nåede at scanne en hel del negativer ind i løbet af dagen. Dermed han nåede så langt, så jeg kunne komme til at pakke alle fotoalbum, løse billeder med mere af den slags ned i den anden af de to store hvide kommodeskuffer, så nu er den lige klar til at blive kørt til Shurgard.

Selv har jeg sovet en meget stor del af dagen og resten af tiden er stort set blevet brugt på at læse i den igangværende bog, som jeg nåede at blive færdigt med.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i seng og så håber jeg, at vi begge to har det betydeligt bedre i morgen.

… hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød og en fin snittet gul peberfrugt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

For ti år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Olsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Olsmesse eller Sankt Olavs Dag eller Olufsdag, da kært barn jo kan have mange forskellige navne, men det ændre ikke på, at det er Norges første kristne konge, der hed Olav og som reagerede landet i perioden fra og med år 1015 samt til og med år 1028, den er opkaldt efter.

Knud Den Store fordrev kong Olav fra Norge og efter han var faldet under slaget ved Stiklestad den 29. juli 1030, hvor han blev dræbt af bønderne med et øksehug, blev han af paven i Rom kåret som helgen, da der efter sigende skete rigtigt mange mirakler ved hans grav, og senere blev Kong Olav ophævet til at være Norges nationalhelgen.

I Norge kaldes Olsmesse for Olsokdag, da olsok egentlig betyder Olavs-vågenat, og dermed hentyder man til, at man i den katolske tid ofte holdt sig vågen om natten op til større kirkelige højtider, hvor man så brugte tiden til at meditere, læse i biblen samt bede.

På Færøerne kaldes Olsmesse for Olavsøka eller Olaidag, og dagen er Færøernes nationaldag samt den dag, hvor Lagtinget bliver åbnet efter sommerferien. Dagen starter med at Landsstyrets medlemmer samt byens præsterne går i optog fra domkirken i Thorshavn til Lagtinget, der åbens klokken 13:00. Det har end videre i århundrede været brug samt skik, at færingerne rejser til fest og sammenkomst i Thorshavn til Olsmesse.

For øvrigt så er Helsingør Domkirke, der også hedder Sankt. Olai Kirke, viet til Sankt Olav.

Olsmesse bliver fejret overalt i Norden og i gamle dage blev der afholdt fester samt markeder ligesom der også blev taget varsler på dagen. For på Olsmesse begyndte den såkaldte høsthelg, det vil sige perioden, hvor man udelukket koncentrerede sig om året høst. Denne høsthelg varede for øvrigt frem til Mikkelsdag, der falder den 29. september, og i de to måneder måtte der hverken afholdes fester, markeder eller noget som helst andet, der på nogen som helst måde kunne sinke høstarbejdet.

Det siges, at det helst skal være rigtigt godt vejr på Olsmessse, for møder Sankt Oluf med regn, er det intet heldigt tegn og er Sankt Oluf våd, vil bonden høste med gråd. Begge vejvarsler drejer sig om frygten for regn i store mængder på dette tidspunkt af året, hvor det modnende samt høstfærdige korn vil tage skade af alt for meget regn.

I gamle dage mente man for øvrigt, at kukkermændene, det vil sige gøgene, forsvandt for denne gang på Olsmesse Dag samt at sommeren nu så småt begyndte at gå på hæld og om aften rettede bønderne deres blikke op mod himlen for at se, hvordan den kommende vinter blev, for er det fuldmåne på Olsmesse dag, bliver vinteren streng.

Så er vi allerede igen nået til en torsdag og dermed er vi endnu en gang nået til den fjerde samt midterst dag i en uge samt for min Skat og mit vedkommen til den midterst dag i den midterst uge af vores tre uger lange sommerferie.

Der er altså noget om snakken … tiden går simpelhen bare alt for hurtigt, når man har det godt samt hygger sig sammen.