Dagsarkiv: onsdag, 28. juli 2010, 6:00

Lettere deprimerende


Hverdagen.

Personligt finder jeg det lettere deprimerende, at sommeren desværre allerede er ved at være nået til sin så absolutte allersidste tredjedel og at efteråret med den efterfølgende vinter er ved at være på vej.

Godt nok kan vi sangens få nogle virkelige dejlige solskinrige samt varme dage i løbet af både august og september måned, med det ændrer jo desværre ikke på de benhårde kendsgerninger … at dagene bliver kortere og kortere samtidigt med det bliver senere og senere lyst om morgen samt tidligere og tidligere mørkt om aften for hver dag, der går.

I onsdags modtog jeg det nye efterårs- og vinterkatalog fra H & M, og her til morgen har jeg soldet lidt, da jeg har bestilt en lille smule nyt tøj. Det meste af det er dog, hvad jeg vil kalde for hele året rundt tøj. Da jeg bruger gamacher i stedet for strømpebukser hele året rundt hver gang det er for koldt til bare ben, og de to kjoler kan lige så godt bruges på en lun sommerdag som på en kold vinterdag alt efter hvilket tilbehør, de bliver sat sammen med.

Nu er efterårets og vinterens nye tøj bestilt og så vil jeg prøve på at glemme alt om, at det er de to årstider, der er på vej, og i stedet for vil jeg koncentrere mg om at nyde sommeren, imens den stadigvæk er her.