Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser.

Så er den ottende dag i vores sytten sammenhængende dage lange skønne sensommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er for længst gået ned og lige om lidt går vi også i seng, men jeg vil dog lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 5:30 tiden, så jeg havde nået at nyde min morgenmad samt min morgenthe, før jeg klokken lige præcist 6:00 ydede den på alle hverdage helt normale telefonvæknings service overfor Poul.

Min Skat stod op ved 7:30 tiden, hvorefter han nød sin morgenmad og da vi begge to havde været i bad samt fået tøj på og jeg havde smurt dagens madpakker, kørte vi hjemmefra.

Da vejret ikke lige frem indbyd til at være udendørs, da det både blæste samt regnede, besluttede vi at sætte kursen i retning af Randers nærmere bestemt Randers Regnskov.

Vi fandt en god parkeringsplads til vores lille bil på den store gratis parkeringsplads langs med banen og da vi parkerede i den ende af den, der ligger tætteste på Lidls parkeringsplads, startede vi med at handle lidt ind der, før vi gik hen til Randers Regnskov, hvor vi brugte de næste fem og en kvart times tid på at se, opleve, nyde samt især fotografere alle dyrene, nyde vores medbragte madpakker samt solde lidt.

Før vi kørte fra parkeringspladsen i Randers, spurte vi Sludrechatollet altså vores nye navigator om, hvor den nærmeste Elgigant ligger og da det viste sig, at være stort set næsten lige på vejen tilbage til Fjellerup Strand og det lejede sommerhus, så besluttede vi at smutte rundt om butikken på hjemvejen, for det kunne jo være, at den havde det ønskede ekstra batteri samt hukommelseskort til mit nye kamera.

Desværre var det ikke tilfældet, men helt forgæves var den lille omvej nu ikke, for for det første kom vi forbi en tankstation, hvor vi fik tanket rimelig billig benzin på bilen, for det andet ligger der en Netto lige ved siden af Elgiganten, så vi kunne komme til at handle ind og for det tredje så ligger der en Lidl næsten lige rundt om hjørnet, så vi benyttede os af lejligheden til også at handle lidt ind der.

Derefter satte vi kursen mod det lejede sommerhus og da vi nåede frem, hjalpes vi lige ad med at putte alle de nyindkøbte varer på plads, hvorefter min Skat tog sig en lille velfortjent lur, imens jeg skrev en kladde til et indlæg på min blog.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobil telefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvaske, hvorefter min Skat fremkaldte alle de billeder, vi begge to har nået at fotografere i løbet af dagen, så vi lige kan nå at se dem, før vi går i seng.