Dagsarkiv: lørdag, 17. august 2013, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den tredje lørdag samt dermed også den allerførste dag i den tredje weekend efter vores to uger lange sommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

I formiddags kørte min Skat og jeg poserne med plantedele samt rodberigt jord over til vores under-underbos kolonihave og de to flyttekasser, jeg fik pakket i går, ud til Shurgard, på hjemvejen nåede vi at handle ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem puttede vi alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter vi smurte samt spiste vores frokost.

Resten af dagen har vi begge to brugt på at få aflivet endnu en god lille håndfuld af diverse små hængepartier altså den slags praktiske opgaver, som ingen bemærker, når man rent faktisk når dem, men som alle bemærker, når man ikke lige har nået dem.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/08/17/101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegte panerede skinkeschnitzler, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Sorte hæklede halvhansker


Håndarbejde.

I løbet af morgen samtidigt med min Skat nød sin skønhedssøvn, nåede jeg at hækle fingrene og de afsluttede kanter på det par sorte hæklede halvhansker …

2013/08/17/001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lidt under det ene af de tre nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 2. november sidste år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 18. august 2013 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb.

Det er for øvrig løb nummer 200 og det skal selvfølgeligt fejres, så derfor har flere af de meget trofaste sponsorer givet en bunke skønne ekstrapræmier, der vil bliver trukket lod om blandt deltagerne.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer. Det koster kun en rund tier per snude at være med, og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier. For der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.