Dagsarkiv: tirsdag, 20. august 2013, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den fjerde tirsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores to uger lange sommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter løb han sin normale tirsdagstur, der er på 9,2 kilometer.

Jeg nåede blandt andet at vaske samt stryge en maskinfuld altså 51 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt løbe 1.400 meter.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:12 ..

2013/08/20/301.jpg

… da jeg tillod mig at bruge lidt tid på at opleve, nyde samt fotografere den via altanens åbne vindue.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en genudsendelse fra i går og i forgårs ..

2013/08/20/101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, skriver af et stykke godt krydderet kalkunbryst, der blev svøbt i bacon, før det fik lov til at hygge sig i den varme ovn i en times tid, samt nogle skriver rugbrød.

Sorte hæklede halvhansker


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæftet alle enderne og hæklet de afsluttede tungekanter rundt i håndleddene samt hæftet de medfølgende ender på dette par sorte halvhansker …

2013/08/20/001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt lidt under det ene af de tre nøgler sort ( farve nummer 19-4305 ) af Anna og Claras Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængede på cirka 160 meter per 50 gram, jeg købte den 2. november sidste år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i eftermiddag klokken 13:30, der er mulighed for at deltage i den anden af sensommerens tre byvandringer for gangbesværede i Roskildes centrum. Traditionen tro er det Lotto Fang og Kaj V. Hansen, der vil fortæller samt guid på byvandringerne og de vil dele de fremmødte imellem sig, så det kommer til at være to mindre grupper.

Mødestedet er på Stændertorvet ved trappen ind til turistbureauet altså foran det gamle rådhustårn og i eftermiddag vil byvandringen handle om Skomagergade både før, nu og i måske også i fremtiden. Turen vil tage cirka tre kvarters tid og den bliver helt sikkert både hyggelig samt informativ.

Sankt Bernhards dag


Hverdagen.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bernhards dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bernhards dag og dagen er officiel mindedag for Bernard af Clairvaux, der blev født i år 1090 og som døde i år 1153. Han anset for at være cistercienser-munkeordens altså de såkaldte hvidebrødres samt søstres fædre og i middelalderen var der flere cistercienserkloster i Danmark.

Det specielle kendetegn ved cistercienser-munkeordens klostrene var, at munkene var opdelt i to grupper, der blev holdt skrap adskilt selv om de boede under det samme tag. For de rige belæste brødre blev holdt for sig selv og de fattige arbejdsbrødre blev holdt for sig selv.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så blæser Bernhard hårdt.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på torsdag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores sytten dage lange sensommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sensommerferie fra og med fredag den 23. august 2013 samt til og med søndag den 8. september 2013.

Det bliver helt sikkert rigtigt dejligt med ikke mindre end sytten sammenhængende fridage og jeg behøver nok ikke at skrive, at vi begge to virkelige i den grader glæder os rigtigt meget til vores sytten dage lange sensommerferie, der primært skal bruges til aflivning af diverse former for praktiske hængepartier samt at få nogle gode nogen på opleveren.