Arkiver

Bestilt


Hverdagen.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog han lige noget lynhurtigt frokost, hvorefter han skrev en engangsfuldmagt til vores under-underbo, der har lovet at stemme for os på den ekstra ordinære generalforsamling i ejerforeningen på onsdag, derefter cyklede han ud til El Giganten på Københavnsvej for at købe en ny navigator samt rundt om Shell på Søndre Ringvej for at hente en pakke.

Da min Skat kom tilbage, pakkede vi den omtalte navigator ud, hvorefter vi gik i gang med at lære den at kende og lidt efter kom vores under-underbo for at hente den omtalte fuldmagt samt nøglen til vores lejlighed, så han kan passe alle vores alt andet end små plantepusser ude på altanen og i opgangen, alle vores potteplante i hele lejligheden samt vore postkasse, imens vi er på sensommerferie på Djursland.

Derefter besøgte vi DanCenters hjemmeside for at se, om vi har mulighed for at leje et sommerhus et eller andet sted på eller tæt ved Djursland i næste uge, hvilket lykkedes for os.

Det tog os under et kvarters tid at finde et sommerhus, der tilsyneladende langt mere end dækker vores behov samt at bestille det. Så fra på lørdag den 24. august 2013 efter klokken 16.00 samt til og med mandag den 02. september 2013 før klokken 10:00, vil vores faste base være et lejet sommerhus ved Fjellerup Strand på Djursland.