Dagsarkiv: tirsdag, 6. august 2013, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den anden tirsdag samt dermed også den syvende hverdag efter vores to uger lange sommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter løb han sin normale tirsdagstur, der er på 9,2 kilometer.

Jeg nåede blandt andet at vaske samt stryge en maskinfuld altså 54 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt komme i gang med at klare rengøringen af nogle af de plastik urtepotter med tilhørende underskåle med mere, der ikke længere er i brug ude på altanen.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 20:41 …

2013/08/06/601.jpg

… og klokken lige præcist 20:51 …

2013/08/06/602.jpg

… hvor Solen stort set var gået helt ned, som jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer henholdsvis lige før og lige efter jeg vandede alle årets efterhånden alt andet end små plantepusser samt nippede visne blade og blomster af dem.

Aftens menu …


Hverdagen.

2013/08/06/501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød.

Væltet


Hverdagen.

En kombination af at den ene af vores tomatplanter er blevet lidt for stor, at dens urtepotte er blevet alt for lille samt at jorden i dens urtepotte åbenbart ikke var helt fugtigt samt dermed tung nok til, at den kunne holde den på plads, da der kom et vindpust, gave en kædereaktion i bedste dominostil …

2013/08/06/401.jpg

… der resulterede i, at tomatplanten tog tre af de andre planter med sig, da den væltet. Da vores plantepusser jo ikke er dumme, så sørgede den vælte tomatplante jo selvfølge for at ligge allerøverst, så den dermed faldt blødt samt ikke kom til skade.

En lille grøn størrelse


Hverdagen.

Samtidigt med jeg var i fuld gang med at strække ud efter dagens lille bitte løbetur på søllet 1.000 meter, beundrede jeg den lille grønne størrelse …

2013/08/06/301.jpg

… der havde sat sig rigtigt godt til rette på vores underbos cykels klokke, hvorfra den så sig omkring ….

2013/08/06/302.jpg

… jeg ved desværre ikke og jeg har heller ikke kunnet finde ud af, hvilen af de ti forskellige arter af græshopper, der er findes i Danmark, der er tale om, men ved du det, må du gerne fortælle mig det.

Dagens overraskelse


Hverdagen.

Flere gange i løbet af dagen går jeg en lille runde på vores altan for at nyde årets plantepusser og i dag har den kønne størrelse …

2013/08/06/201.jpg

… valgt at åbne sig mere og mere …

2013/08/06/202.jpg

… for hver gang jeg har hilst på den, så i dag var den dagens overraskelse på vores altan.

🙂

Jeg ved ikke, hvad den er for en, kun at den er kommet ud af et af de frø, der var i posen med frø til blandet halvhøje sommerblomster, vi i marts måned købte i Aldi for 2,00 kroner.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… for jeg skal jo efterhånden lige som ind i kampen igen efter min operation, så før jeg smurte samt efterfølgende spiste min morgenmad, tog jeg alle de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle årets efterhånden alt andet end små plantepusser er vokset ud af samt alle de små lyse træ plantepinde og alle de kulørte plastik navneskilte, det ikke længere er i brug, hvorefter jeg ved hjælp af en hobbykniv skrabede den tørre jord af alle delene, før det alt sammen blev stillet i blød i en spande med en blanding af eddike samt vand.

Da jeg havde nydt min morgenmad og min morgenthe, skyllede jeg alle de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle, alle de små lyse træ plantepinde og alle de kulørte plastik navneskilte af, før jeg smurte alle delene ind både indvendigt samt udvendigt med et ufortyndet universal rengørings middel og så lod jeg dem står med det, imens jeg gik i bad.

Da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt jeg havde strøget det af det, der bliver pæneste, hvis det bliver strøget, imens det stadigvæk er vådt, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestiv på døren ind til soveværelset, gik jeg i gang med at skylle alle de sorte Provence plastik urtepotter med tilhørende underskåle, alle de små lyse træ plantepinde og alle de kulørte plastik navneskilte af, hvorefter alle delene fik en tur med en rengøringsvamp, der var påført et ufortyndet universal rengørings middel, først med den grove side og derefter med den fine side både indvendigt og udvendigt, hvorefter alle delene til sidst blev skyllet samt tørre af, før de blev anbragt på vores seng …

2013/08/06/101.jpg

… og lige så snart jeg har sat det allersidste punktum i dette lille indlæg, vil jeg gå i gang med at bære alle delene ned i vores kælderrum, hvor de så kan hygge sig ind til en gang i starten af næste forår, hvor vi igen skal i gang med at plante et helt nye hold plantepusser over i hver deres allerførste helt egen urtepotte med tilhørende underskål.