Arkiver

Tid til afgang


Hverdagen, Oplevelser.

Ved 6:45 tiden kørte min Skat vores lille bil fra dens garage hen til en parkeringsplads foran vores opgang, hvorefter vi i fællesskab gik i gang med at bære alt det pakkede ned af trappen samt proppe det ind i vores lille bil.

Derefter gik vi lige en sidste lille runde i vores lejlighed for at tjekke om vi nu også har husket at slukke for alt det elektriske samt lukke alle vinduerne og imens min Skat lukkede for vandet til vaskemaskinen, nåede jeg lige at tjekke om alle vores alt andet end små plantepusser ude på altanen og inde i opgangen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden ser ud at at kunne klare sig i hvert fald lige indtil deres plantesitter kigger til dem først på formiddagen på mandag, da han jo lige skal komme hjem fra ferie, før han kan begynde at passe dem.

Vi har også lige tjekket samt dermed fundet ud af, at vi har husket at tage alt det med os, vi nåede at pakke i løbet af i går og her til morgen, samt at vi har fået det alt sammen anbragt i vores lille bil, der i den grad gruer for, hvor langt den skal køre med den oppakning, der kan nok heller ikke være ret meget mere hverken i dens bagagerum …

2013/08/24/101.jpg

… eller på dens bagsæde samt imellem bagsædet og forsæderne set fra min side …

2013/08/24/102.jpg

… på gulvet ved siden af mine fødder står den lille sorte plastik klapkasser med gul kant og to hanke, vi plejer at kalde for picnickurven, og min rygsæk …

2013/08/24/103.jpg

… så nu mangler vi rent faktisk kun at sætte os ind i bilen, hvorefter vi kan sætte kursen mod det jyske.

Vi regner med, at første stop på køreturen bliver rastepladsen ved Halsskov Rev, hvorefter vi kører ad Storebæltsbroen, tværs over Fyn, videre ad Lillebæltsbroen samt op igennem Jylland, før vi tager et stop på en rasteplads i det østjyske og derfra kommer turen til at gå til Aalborg, hvor vi vil hygge os i Aalborg Zoo i nogle timers tid, før vi kører til DanCenter i Fjellerup for at hente nøglen til det lejede sommerhus, hvorefter vi så kører til det lejet sommerhus ved Fjellerup Strand, der skal være vores faste base de næste ni dages tid.