Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser.

Så er den anden dag i vores sytten sammenhængende dage lange skønne sensommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er for længst gået ned og lige om lidt går vi også i seng, men jeg dog vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag.

Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op til min gamle normale stå op tid, hvilket vil sige klokken 3:55.

Det betød så, at jeg både havde nået at smøre dagens madpakker samt nyde min morgenmad og min morgenthe samtidigt med jeg fik pakket lidt mere af det, vi skulle have med os eller rettere skrevet samtidigt med jeg tjekkede om, jeg havde fået pakket alt det, vi skulle have med os.

Min Skat stod op til vores nuværende normale stå op tid, hvilket vil sige klokken 4:44 og imens han nød sin morgenmad samtidigt med han fik opdateret den bærbare computer samt indtastet diverse adresser på Sludrechatollet altså vores nye navigator, nåede jeg at gå i bad inklusiv at sidde med fødderne i varmt sæbevand samt både klippe, file og rense finger- samt tånegle og tage tøj på, før jeg vandede alle årets resterede plantepusser ude på altanen og inde i opgangen samt alle potteplanterne i hele lejligheden.

Imens min Skat var i bad samt efterfølgende aflivede morgens opvaske, fik jeg mere eller mindre pakket de allersidste af de ting, vi skulle have med os, da vi kørte hjemmefra.

Ved 6:45 tiden kørte min Skat vores lille bil fra garagen hen til en af parkeringspladserne foran vores opgang, hvorefter vi i fællesskab først pakkede køletasken med de af vores madvarer, der skulle holdes kolde under hele køreturen, og vi derefter i fællesskab fik pakket vores lille bil, der allerede på det tidspunkt begyndte at grue for, hvor langt den skulle komme til at køre med den oppakning.

Da jeg klokken lidt over 7:00 havde ydet den på alle søndage, lørdage, helligdage samt alle øvrige arbejdsfridage helt normale telefonvæknings service overfor Poul, og da min Skat og jeg mente, at vi var helt færdige med at putte alt det, vi skulle havde med os, ind i vores lille bil, gik vi lige en runde i vores lejlighed samt ude på altanen.

Min Skat fik tjekket om, der var slukket for alt det elektriske samt at alle vinduerne var lukkede og han nåede også lige at lukke for vandet til vaskemaskinen. Jeg tjekkede om, alle vores resterende plantepusser ud på altanen og inde i opgangen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden godt kan klare sig lige indtil, vores under-underbo vil kigge til dem sidste på aften i morgen eller først på formiddagen på mandag, da han og hans kone jo lige skal nå hjem fra deres ferie, før han kan agerer plantesitter, hvorefter jeg samlede de mest plejekrævende af vores små og mindre potteplanter på køkkenbordet for at gøre det så let som overhovedet taget muligt for deres plantesitter.

Jeg nåede lige rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer i den opstille container til papir samt rundt om containeren til pap med diverse former for pakemballage.

Vi kørte hjemmefra klokken 7:19 og jeg fristes næsten til at skrive at ganske som altid så fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede bilen, Sludrechatollet i form af vores nye navigator viste vej og jeg hæklede på det igangværende projekt.

Da vi ved 8:00 tiden næsten var nået til Storebæltsbroen, blev vi enige om at holde en kort pause, så vores lille bil kunne slappe lidt af samt kølne sine futter altså dæk og vi kunne strække vores ben, hvilket vi gjorde ved at gå en kort tur ad den kønne natursti, der går langs med kysten samt under Storebæltsbroen og vi blev enige om, at vi en anden gang skal bruge en dag på at udforske det område.

Da vi kom tilbage til bilen, forgreb vi os på et par bananer, før vi forsatte med at køre ad Storebæltsbroen, tværs over Fyn samt Lillebæltsbroen, hvorfra vi forsatte igennem Østjylland og da vi nåede til Bavnehøj Rasteplads, blev vi enige om at holde en kort pause, så vores lille bil kunne igen slappe lidt af samt kølne sine futter altså dæk og vi igen kunne strække vores ben, hvilket vi gjorde ved at gå en kort tur ad den kønne natursti, der ligger bag parkeringspladserne.

Vi forsatte vores køretur op igennem Jylland og næste stop blev Aalborg Zoo, hvor vi nåede at bruge næsten fire og en halv time på at se, opleve, nyde og især fotografere alle dyrene inklusive dinosaurerne samt spise vores medbragte madpakker. Før vi forlod Aalborg Zoo nåede jeg at solde lidt og før vi forlod Aalborg, nåede vi lige at handle ind hos en Netto samt en Fakta, der stort set ligger lige ved siden af hinanden.

Derefter satte vi kursen mod Fjellerup Strand og på vejen dertil smuttede vi lige rundt om en tankstation, så vores lille bil lige kunne få fyldt sin benzintank, og da vi nåede til DanCenters Norddjursland, hvor vi hentede mappen og nøglen til samt betalte depositumet for det lejede sommerhus ved Fjellerup Strand, der skal væres vores faste base de næste ni døgns tid, talte vi lige lidt med den tilstedeværende medarbejder samt fotograferede et par billeder af Fjellerup Strand, før vi kørte til det lejede sommerhus.

Da vi nåede frem til det lejde sommerhus, gik vi lige en runde i både haven samt sommerhuset, før vi gik i gang med at tømme bilen, der var rigtigt godt gammeldags træt i sine futter altså dæk samt klagede sig højlydt over, at det havde været rigtigt mange kilometer, den har kørt i dag.

Da vi i fællesskab havde fået tømt vores lille bil, tilberedte min Skat vores aftensmad samtidigt med jeg forsatte med udpakningen af vores medbragte ting, dækkede spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu, samt talte i mobiltelefon med Poul.

Da vi havde nydt aftens menu, prøvede min Skat, om han kunne få sommerhusets bredbånd samt vores bærbare computer til at arbejde sammen …

2013/08/24/1801.jpg

… hvilket desværre ikke lykkedes, så det er godt, at vi har medtaget vores mobile bredbånd, samtidigt med jeg tog ud af bordet, ryddede til side, vaskede op, tørrede af samt stillede på plads, hvilket vil sige, at tingene blev anbragt på køkkenbordet, hvorefter jeg overtog den bærebar computer, så jeg kunne komme i gang med at skrive dette indlæg på min blog og nu vil vi begge to gå i seng.