Arkiver

Hvidt hæklet hyggetæppe


Håndarbejde.

Så fik jeg endeligt langt om længe taget mig sammen til at hæfte de i alt 22 ender på dette hvide hæklede hyggetæppe …

2014/08/01/0001.jpg

… min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0 og jeg har hæklet af de ti nøgler hvidt ( farve nummer 2011 ) Perle Acryl ( 100% acryl ) med en løbelængde på cirka 220 meter per 50 gram, jeg i 2012 fik i julegave af familien i Fakse.

Ligesom da jeg i år 2011 hæklede det bordeaux farvet barnevognstæppe for vores under-underbo, da jeg i år 2012 hæklede det gule og det hvide hyggetæppe til mig selv, det lille limegrønne hyggetæppe til bilens allerførste samt indtil videre eneste and og det lille sart lysegule hyggetæppe til Rapse, da jeg sidste år hæklede det isblåt hyggetæppe til Rappe, det isblåt minitæppe til sidste års anden nye plyssede and og det isblåt minitæppe, der indtil videre ligger i mit lille lager af hjemmefremstillede gaver, samt da jeg i starten af indeværende år hæklede det grå hyggetæppe og de togule brødkurvsservietter, har jeg også denne gang valgt, at hækle en stor oldemors firkant på 72 omgange, der så er afsluttet med en omgang fastmasker samt en tungekant.
 
 
Bonusinformation …
Jeg gik i gang med at hækle dette hyggetæppe den 10. juni i år, så det har været utroligt længe undervejs. Jeg kom godt nok rigtigt godt fra start og jeg var nået næsten halvvejs, da vi kom hjem efter den del af vores forsommerferie, der blev tilbragt på eller i nærheden af Djursland, men så har det lige som også på grund af den igangværende total renovering af vores soveværelse knebet gevaldigt med at finde både overskud samt tid til at hækle, men nu er det altså endeligt langt om længe blevet færdigt, så det kan lune mig, når det igen begynder at blive koldt, hvilket det efter min mening godt må vente rigtigt længe med at blive.