Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 35. lørdag og dermed også den niende fridag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen siler ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge og aflivning af diverse små praktiske opgave, før vi ved 8:30 tiden kørte først til Netto på Holbækvej og derefter til Aldi på Søndre Ringvej for at handle ind.

Vi har begge to været mega monster trætte hele dagen og derfor har vi taget den med ro samt primært brugt tiden på at ajourføre hver sin blog.

Dertil kommer, at min Skat er nået at slibe samt fuldspatle soveværelsets fire vægge og jeg har nået at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt diverse lokalaviser og reklamer samt skraldespanden i de relevante containere, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.