Dagsarkiv: torsdag, 21. august 2014, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. torsdag og dermed også den nittende hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned og Månen er stået op, hvilket skete bag et meget mørkt nedbørstungt skydække, og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han nitten kilometer.

For mit vedkommen har det været en dårlig torsdag, da jeg har "hygget" mig med et migræneanfald lige siden jeg stod op i morges, så derfor har jeg kun nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 93 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 17,3 grader, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ og årets plantepusser nyder solskinnet ude på altanen, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på fjorten kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af det migræneanfald, jeg har "hygget" mig med lige siden, jeg stof op i morges, ikke kom ud at løbe i dag, for jeg havde sådant glædet mig til, at jeg for anden gang efter jeg gik i gang med genoptræningen efter min fibersprængning skulle løbe fem kilometer.

Vores lille nye husdyr – Del 2


Hverdagen.

I 2011 fik vi først udskriftet faldstammen, lunerøret samt de lodrette vandrør i ejerforenings regi og efterfølgende vinduerne samt altandøren i vores eget regi. Da vi ved den lejlighed fik rykket vinduet i badeværelset ud, så det nu flugter lejlighedens øvrige vinduers placering på bygningens facade, er dets indvendige omgivelse ikke længere særlige køn at se på, men sådant kommer den altså til at se ud lige ind til vi har fået både tid samt økonomi til at ændre på det.

Det, som min Skat og jeg ikke synes, er kønt, er der så en anden nemlig en lille flittig edderkop

2014/08/21/0001.jpg

… der tilsyneladende synes om, for den har nu boet sammen med os i tre ugers tid og den bygger dagligt på sit fine spind i badeværelsesvinduets nederste indvendige højre hjørne og det ser ud til, at der er masser af mad til den. Så nu har vi indgået en aftale, min Skat og jeg lader være med at forstyrrer dens byggeri, bare den holder sig til det ene hjørne samt den sørger for at holde de irriterede bananfluer, kloakfluer eller havde de helt små fluer nu hedder ude af vores lejlighed og så kan vi vel på en måde godt påstå, at vi nu har fået os et lille nyttig husdyr ?

End videre så sørger den jo allerede nu lidt over to måneder for tidligt for ægte spindevæv til Halloween.