Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. søndag og dermed også den anden weekend efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgave, før vi kørte hjemmefra ved lidt over 9:00 tiden. Turens første stop blev Silvan, hvor vi blandet andet fik købt en ny støvsuger, og Harald Nyborg, turens andet stop blev Lidl samt Netto på Københavnsvej og turens tredje stop blev Panduro Hobby på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at foretage årets 55. ups, hvorefter vi kørte hjem samt i fællesskab puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hvorefter vi løb mine 4.200 meter, før min Skat løb ti kilometer.

Dertil kommer, at min Skat har nået at fuldspartle varmvægsgibspladerne i soveværelset samt komme lidt videre med opstarten af sin nye blog og jeg har nået at vaske samt stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads ovenpå den hvide kommode, der lige for tiden står i stuen, putte papir og skraldespaden i de relevante containere, få styr på skabet i badeværelset og hylderne bag køkkendøren, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad og frokost samt vande plantepusserne på altanen.

Da min Skat og Turbo Trofast havde støvsuget køkkenet, støvsugede Trofast og jeg soveværelset og entreen samt der hvor vi kunne komme til i stuen og arbejdsværelset.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.