Da Rapse så det fine tæppe, jeg har hæklet til bilens allerførste samt indtil videre eneste and, begyndte den at påstå, at sådant et havde den altså også meget hårdt brug for, da den også fryser.
Nu er det altså lige så usundt for ænder og dermed også for mine ænder, som det er for alle andre at få alt det, de ønsker sig eller peger på, men når jeg nu havde to nøgler sart lysegult ( farve nummer 025 ) Phildar Luxe ( 85% acryl og 15% uld ) med en løbelængde på 246 meter per 50 gram liggende på lager og det derfor kun ville komme til at koste min Perle Inox hæklenål nummer 3,5 og mig nogle hyggelige timers samarbejde, så kunne jeg altså ikke modstå fristelsen og derfor har jeg hæklet dette lille tæppe …
… til Rapse. Ligesom da jeg sidste år hæklede det bordeaux farvet barnevognstæppe for vores under-underbo, da jeg i forrige måned hæklede det gule og det hvide hyggetæppe til mig selv samt da jeg i sidste måned hæklede det limegrønne tæppe til bilen første and, har jeg også gang valgt, at hækle tæppet som en meget stor oldemors firkant på 29 omgange, der så er afsluttet med en omgang fastmasker samt en tungekant, og selv om tæppet kun måler 50 centimeter på hver led, så har Rapse allerede taget det i brug …
… og den påstår, at dens tæppe er både så dejligt blødt og lunt samt på alle andre måder lige præcist sådant, som den ønskede, at dens helt eget tæppe skulle være.