Dagsarkiv: onsdag, 21. marts 2012, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2012/03/21/501.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, masser af bløde løg, mørbradbøffer samt nogle skriver rugbrød.

Smuk


Hverdagen.

Dagens helt enkelte og dog alligevel noget så utrolig smukke solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 18:10 …

2012/03/21/401.jpg

… hvor mit kamera og jeg lige nåede at fange det smukke syn via altanens lukkende vinduer, før jeg lukkede altandøren, der har stået åben lige siden min Skat og jeg kom hjem.

En ekstra fødselsdagsgave


Hverdagen.

Poul og jeg nåede at få små to timers tid sammen, før min Skat hentede mig, for han kører jo næsten lige forbi Pouls lejlighed, når han kører hjem fra arbejdet og der tager ham under fem minutter at hente mig hos Poul, så derfor kan vi jo lige så godt følges ad hjem, når jeg besøger Poul. Bilen bruger jo den samme mængde benzin på at køre turen uanset om der er en eller to i den og jeg spare pengene, der ellers skulle være blevet brugt til at betale for hjemturen med de offentlige transportmidler samtidigt med min Skat og jeg på denne måde fik lidt mere tid sammen i dag. For øvrigt så tager turen i bil cirka en halv time og med offentlige transportmidler tager turen cirka to timer.

Min Skat og jeg blev enige om, at når nu vi fulgtes ad hjem, så kunne vi jo lige så godt handle ind på hjemvejen, så vi ikke behøver at skulle bruge tid på at handle ind på lørdag, så derfor parkerede vi bilen på den store parkeringsplads ved Røde Port og så gik vi ind til Roskildes centrum, hvor første stop var Stasig Uhrlager.

Min Skat havde jo lovet mig et nyt armbåndsur i fødselsdagsgave, da mit armbåndsur er gået i stykker som i kan altså ikke mere, da det er slidt helt op, men det er der vel egentlig heller ikke noget at sige til, for jeg fik det, da jeg fyldte tyve år, hvilket skyldes, at det armbåndsur, jeg fik, da jeg fyldt syv år, på det tidspunkt bare ikke kunne mere.

Det tog mig under fem minutter at finde det armbåndsur …

2012/03/21/301.jpg

… jeg syntes allerbedst om og jeg ved allerede nu, at det kommer til at side på min venstre arm lige ind til, det er slidt helt op.

🙂

Min Skat og jeg handlede lige ind hos Netto, før vi gik tilbage til bilen, hvorefter vi kørte hjem samt satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Årets 12. ups !


Hverdagen.

Da jeg forlod Stearinhuset sammen med de fire ikke længere forældre- og hjemløse træ ællinger, gik jeg ned ad trappen til Netto og da jeg havde handlet lidt ind der, forsatte jeg over til Ballerups Centres bagindgang, hvorfra jeg forsatte min runde i centret.

Da jeg nåede til Håndarbejdscentret besluttede jeg, at jeg lige ville prøve lykken, hvilket skal forstås på denne måde … i lørdags, da jeg gik ind til Roskildes centrum for at handle lidt ind, prøvede jeg at gå rundt om Håndarbejdscentret for at købe Burda Young snitmønster nummer 7207, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da det var udsolgt. Da jeg i mandags var en tur i Waves, gik jeg rundt om Stof 2000 for at købe Burda Young snitmønster nummer 7207, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da det var udsolgt og da man jo plejer at sige: "Alle gode gange tre", så tænkte jeg: "At det kan jo være" og det kunne det, så jeg fik købt det ønskede mønster …

2012/03/21/201.jpg

… det kostede 49,00 kroner og så må vi se, hvornår jeg får taget mig sammen til finde min symaskine frem, så jeg kan komme til at sy den ønskede kjole.

Rent faktisk var der kun to kunder foran mig, men de var begge to af den slags, der taget en helvedes masse tid og så til sidste alligevel ikke købet noget som helst. Det gav imidlertid mig mulighed for at se mig lidt om i butikken og dermed fandt jeg ud, at den havde lige præcis tyve nøgler sart lysegult ( farve nummer 20 ) Løve Soft ( 100% bomuld ) med en løbelængde på 165 meter per 50 gram …

2012/03/21/202.jpg

… tilbage. Garnet var sat ned fra 24,95 kroner per nøgle til en rund tier per nøgle og så lod jeg mig altså friste. Jeg har for øvrigt allerede fået indtil flere rigtigt gode ideer med hensyn til, hvad jeg kan hækle eller strikke af dem.

Jeg gik tilbage til Ballerup Station, og derfra tog jeg med S-tog til Herlev Station. Her fandt jeg ud af, at DSB har en vis form for humor, for lige som S-toget, der var startet fra Ballerup Station og kun havde holdt ved Malmparkens Station, kørte ind på perronen på Herlev Station, blev der i S-toget-højtaler sagt: "Herlev til tiden !". Ja, der jo vel altid et eller andet, man kan være selvfed samt stolt af.

Træ ællinger


Hverdagen, Ænder.

Da jeg forlod Stereo Studiet en rund tier fattigere samt forhåbentlig en god læseoplevelse rigere, forsatte jeg i retning mod trappen, der fører ned til Netto. Lige som jeg skulle til at gå ned ad trappen, fik jeg øje på noget gult nærmere bestemt noget ællingegult, der lå i fire små brune flettede kurve, der stod udenfor Stearinhuset, så jeg gik hen til dem for at se, hvad det var.

Det viste sig at være fire små forældre- samt hjemløse træ ællinger …

2012/03/21/101.jpg

… der simpelthen bare er noget så detaljeret samt fine …

2012/03/21/102.jpg

2012/03/21/103.jpg

2012/03/21/104.jpg

2012/03/21/105.jpg

… at jeg ikke kunne vælge en eneste af dem fra, men vil det ikke også være både frygteligt samt synd at skille søskende ad ?

Så det meget korte af det meget lange er, at det endte med, at jeg kom til at solde groft og derfor besluttede jeg, at jeg ville tage dem alle fire under mine beskyttende vinger samt give dem et nyt kærligt hjem, hvilket så lige kom til at koste mig 120,00 kroner.

Bogudsalg – Del 6


Hverdagen.

Poul fik lige pludseligt mulighed for at holde en fridag i dag og derfor aftalte vi, at jeg skulle komme på besøg, for det er simpelthen ved at være alt for længe siden, vi sidste har set hinanden. Godt nok taler vi i telefon sammen mindst et par gange om dagen, men det er nu altså noget helt andet at sidde overfor hinanden, imens man hyggesnakker.

Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen, jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden, jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition samt jeg havde samlet alt det, jeg skulle havde med til Poul, gik jeg hjemmefra.

Traditionen tro startede jeg med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lille kunne putte skraldepanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, derefter gik jeg lige rundt om skuret for enden af vores blok, så jeg lige kunne putte glas i den dertil opstillede container, før jeg gik rundt om den opstillede container til pap, der også lige blev fodret, hvorefter jeg gik via stamvejen samt Køgevej ind til Roskilde Station, derfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, hvorfra jeg forsatte med en bus linie 400S til Ballerup Station.

Da jeg havde lovet Poul, at jeg ville handle lidt ind for ham på turen, gik jeg en runde i Ballerup Centret og allerede da jeg nåede til Stereo Studiet lod jeg mig friste til ar solde, for jeg kom til at købe en bog, der er skrevet af den svenske forfatter Jens Lapidus…

2012/03/21/001.jpg

… der hedder "Cash" og den var sat ned til kun en rund tier. Så bliver det spændende om den virkelig kun er en rund tier værd, men det finder ejg jo først ud af, når jeg kommer i gang med at læse den.

Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige: "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.