Jeg syntes, at jeg trængte til at se lidt andet end Roskildes centrum, så da jeg havde hængt langt det meste af dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.
Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer i den opstillede container til papir, hvorefter jeg forsatte ad stamvejen samt Astersvej hen til busstoppestedet på Østre Ringvej ud for Østervangs Centret. Derfra tog jeg bus linie 600S til stoppestedet før Hundige Station, hvorfra jeg gik over til det tidligere Hundige Storcenter altså det nuværende Waves.
Jeg startede med at gå en runde i selve centret og derefter afsluttede jeg turen med at gå en runde i Bilka, det var der, jeg mødte denne dejlige plyssede størrelse …
… der meget hårdnakket påstod, at den skulle med lige præcist mig hjem, så det kom den også selv om det kom til at koste mig 65,00 kroner af få lov til at tage med ud af butikken.