Poul fik lige pludseligt mulighed for at holde en fridag i dag og derfor aftalte vi, at jeg skulle komme på besøg, for det er simpelthen ved at være alt for længe siden, vi sidste har set hinanden. Godt nok taler vi i telefon sammen mindst et par gange om dagen, men det er nu altså noget helt andet at sidde overfor hinanden, imens man hyggesnakker.
Så da jeg havde hængt dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen, jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden, jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition samt jeg havde samlet alt det, jeg skulle havde med til Poul, gik jeg hjemmefra.
Traditionen tro startede jeg med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lille kunne putte skraldepanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, derefter gik jeg lige rundt om skuret for enden af vores blok, så jeg lige kunne putte glas i den dertil opstillede container, før jeg gik rundt om den opstillede container til pap, der også lige blev fodret, hvorefter jeg gik via stamvejen samt Køgevej ind til Roskilde Station, derfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, hvorfra jeg forsatte med en bus linie 400S til Ballerup Station.
Da jeg havde lovet Poul, at jeg ville handle lidt ind for ham på turen, gik jeg en runde i Ballerup Centret og allerede da jeg nåede til Stereo Studiet lod jeg mig friste til ar solde, for jeg kom til at købe en bog, der er skrevet af den svenske forfatter Jens Lapidus…
… der hedder "Cash" og den var sat ned til kun en rund tier. Så bliver det spændende om den virkelig kun er en rund tier værd, men det finder ejg jo først ud af, når jeg kommer i gang med at læse den.