Arkiver

Lille hvidt hæklet tæppe


Hverdagen, Håndarbejde.

Da jeg jo ikke fik lov til at beholde mit lille gule hæklede hyggetæpppe for mig selv, da en af mine plysende ænder samt en lige så plysset elg, der så efterfølgende blev pakket ned sammen med alt det øvrige jule- og vinterpynt, vi kørte ud til Shurgard i lørdags, mente, at de havde mere brug for det end jeg havde, så gik jeg i gang med at hækle et lille hyggetæppe mere og i løbet af i aften nåede jeg så er blive helt færdigt med det …

2012/02/01/201.jpg

… jeg har brugt lige knap og nap otte nøgler hvidt ( farve nummer 432 ) Perle Acryl ( 100% acryl ) fra Courtelle med en løbelængde på 240 meter per 50 gram samt min Perle Inox hæklenål nummer 3,5.

Ligesom da jeg sidste år hæklede det bordeaux farvet barnevognstæppe for vores under-underbo samt da jeg i sidste måned hæklede det gule hyggetæppe, har jeg også gang valgt, at hækle tæppet som en meget stor oldemors firkant på 64 omgange, der så er afsluttet med en omgang fastmasker samt en tungekant, og selv om tæppet kun måler 120 centimeter på hver led, så har det en helt perfekt størrelse i hvert fald til en lille størrelse som mig selv.