… blev en genudsendelse fra i går …

… kogte gulerødder, kogte kartofler, kogt hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Aldi i lørdags, kom vi til at købe en pakke med knolde til liatris, der ifølge pakkens forside skal være en form for vinterhårdføre stauder. Godt nok har vi masser af forskellige former for frø liggende, men da pakken kun kostede en rundt tier, blev vi enige om, at vi prøver at købe den og så ser vi, om vi kan få dem til at gro.

Pakken med liatris har ligget på vores køkkenbord siden i lørdags og i formiddags opdagede jeg så, at der vokser de fineste hvide rødder ud af den, og derfor blev vi enige om, at nu er det hvis på tide, at de bliver pottet, så derfor gik vi en tur ned i vores kælderrum efter sorte plastik urtepotter med tilhørende hvide porcelæns urtepotter og så gik min Skat i gang med at pakke rødderne til liatris ud …

… hvorefter han anbragte to af dem i hver af de tre små urtepotter og fire af dem i den store urtepotte …

… og nu er vi så spændte på, hvordan de kommer til at se ud, når de en gang er kommet op af jorden, for det står der nemlig intet absolut intet om på pakken.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:54 …

… klokken lige præcist 17:00 …

… og klokken lige præcist 17:11 …

… som jeg tillod mig at bruge tid på at opleve, nyde samt fotografere den via vores altans lukkende vinduer og nu vil jeg gå en tur ned i vores kælderrum efter nogle plastik urtepotter med tilhørende hvide porcelæns urtepotteskjulere, for vi har nemlig nogle rødder, der meget gerne vil plantes i dag.

Solen begyndte så småt at titte frem ved frokosttid og da den forsatte med at skinne fra en høj klar blå samt mere og mere skyfri himmel, blev min Skat og jeg enige om, at vi ville gå årets allerførste tur igennem skoven over til dammen samt "vores" ænder.

Vi gik vores helt sædvanlig tur igennem skoven og dens stier var rigtigt godt plørede på grund af dels det meget regn, vi fik i går, samt dels de sidste dages tørvejr, og vi glædede over at se, at årets allerførste små forårsbebudere i form af vintergækker …

… samt erantisser …

… var brudt op igennem jorden.

Vi nåede over til dammen …

… men da dens vandet stadigvæk er helt stift, så var der desværre ingen ænder derover og selv om vi viftede med pose med brød, vi havde taget med over til dem, så kunne vi altså ikke lokke så meget som bare en eneste and frem.

Vi gik hjemad via kolonihavehusområdet og der var stierne mindst lige så pløret som skovens stier, så vi skal nok lige have et par tre dage med masser af solskin samt inden form for nedbyrd, før de igen bliver nogenlunde at gå på.

🙂

Kvaliteten af de to første billeder i dette indlæg blev desværre ikke helt så god, som jeg havde håbet på, men mit kamera er simpelthen bare ikke godt til at tage billeder i dårlig belysning og solen var jo så småt ved at gå ned, da vi var ude at går dagens tur igennem skoven over til dammen samt de manglede ænder.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad og farverig tradition … fastelavn.

Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken. Det er en meget gammel begivenhed, vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det dog godt nok mest børnene, der fester samt lever ballade.

I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage en maske samt eller noget udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine inderste vilde drømme.

Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske i dag nok mere slik ind. men hvordan begyndte denne skik så i grunden ?

Allerførst var fastelavn en forårsfest, der efter kristendommens indførelse blev ændrede til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalfest lige som Halloween.

Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten, men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel. Den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere samt varmere tider velkommen.

Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud, og slog man sig rigtigt løse, dog var man altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab i forskellige rituelle lege, der altid viste kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.

Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten, og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra og med den 1. februar til og med den 7. marts.

Fastelavn blev dermed til de dage, hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak eller rettere skrevet åd i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige: "Farvel" til alle dennes verden mange goder.

Festlighederne begyndte altid på en søndag, der blev kaldt for Flæskesøndag, hvor man spiste eller rettere skrevet åd ret så store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavntirsdag, der også blev kaldt for hvidetirsdag, hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.

Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavn djævelskab" afskaffet, dog helt uden held.

I dag er mange af de gamle ritualle lege stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok også mest børnene, der fejre fastelavn.

Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik og man mener, den stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skikken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.

På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden. Hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat, kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider. Tønden blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu, imedens man sad på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg for børnene og slet ikke for katten, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavntønden med, hvis man da ikke har putte en sort plys kat ned i tønden.

I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning, det vil sige den, der slår tøndens bunden ud, eller kattekonge, det vil sige den, der slår tøndens allersidste bræt ned. Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.

I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis samt fyldt med creme og eller flødeskum, vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.

Oprindeligt gik alle voksne så vel som børn festligt udklædt fra hus til hus eller rettere skrevet på den tid fra gård til gård for at lave ballade og eller sjov, imens de sang …

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade"

… og den gang lavede man virkeligt ballade, for man gik ind i husene eller gårdene og gemte forskellige ting samt sager, og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier, der nemt kunne udvikle sig til nogle virkelige grovheder.