Arkiver

Isblåt hæklet minitæppe


Håndarbejde.

Jeg har intet imod at kaste mig ud i store hækleopgaver som for eksempel det hvide og det gule tæppe til vores seng, men nogle gange fortrækker jeg at sidde med de helt små af slagsen som for eksempel den lille hvide hagesmæk, jeg hæklede i søndags, og derfor besluttede jeg, at jeg ville bruge det nøgle isblåt Hørgarn ( 15% hør og 85% rayon ) med en løbelængde på 210 meter per 50 gram, jeg købte den 19. november 2011, til endnu et lille hæklet minitæppe …

2013/05/01/201.jpg

… det er hæklet med min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,50 og indtil videre komme det til at ligge i en af de fem sorte 15 liters SmartBokse, der indeholder mit efterhånden ikke helt lille lager af hjemmefremstillede gave indtil lille Zoë bliver stor nok til at lege med dukker og tøjdyr, der gerne vil kunne lune sig under et tæppe.

Ligesom da jeg hæklede det bordeaux farvet barnevognstæppe for vores under-underbo, det hvide, det gule samt det lyseblå hyggetæppe til mig selv og det lille limegrønne hyggetæppe til bilens allerførste samt indtil videre eneste and, det lille isblå hyggetæppe til Rappe, det lille sart lysegule hyggetæppe til Rapse samt det isblå minitæppe har jeg også gang valgt at hækle tæppet som en meget stor oldemors firkant på 22 omgange, der så er afsluttet med en omgang fastmasker samt en tungekant.