Arkiver

Chocoholic, Harley-Duckyson, James Pond plus et par mere


Hverdagen, Ænder.

Da jeg havde klaret dagens indkøb hos Stof & Stil, gik jeg hen til busstoppestedet, men da der ifølge den vejledende køreplanen var mindst 15 minutter til den næste bus ville ankomme til det, besluttede jeg, at jeg ville nyde det dejlige forårsvejr ved at gå hjem.

Så derfor begyndte jeg at gå ad Københavnsvej i retning mod Roskilde centrum og turens første stop blev Lidl, hvor jeg fik handlet lidt ind, før jeg forsatte ad Københavnsvej til Maxi Zoo, hvor jeg købte årets fødselsdagsgave til Sweetheart, der har fødselsdag på onsdag, derefter gik jeg en runde på Ro´s Torv, før jeg forsatte ad Københavnsvej, Algade, Stændertorvet samt Skomagergade til Ting Til Børn, for jeg havde sat mig for, at jeg ville solde groft og det endte da også med at jeg kom til at købe Chocoholic

2013/05/17/301.jpg

… der er den sødeste badeand i byen, Harley-Duckyson

2013/05/17/302.jpg

… der er den sejeste bikerbadeand, man kan tænke sig, James Pond

2013/05/17/303.jpg

… der er andedammens rappeste badeagent, samt en blanke metal nøglering med en lille gul badeand …

2013/05/17/304.jpg

… og en blank metal nøglering med en lille blå badeand …

2013/05/17/305.jpg

… der lige så snart de var blevet fotograferet blev befriet for deres piercinger.

🙂

Chocoholic, Harley-Duckyson samt James Pond var alle som en sat ned fra 60,00 kroner per styk til 48,00 kroner per styk og de to små ænder med nøgleringe var sat ned fra 15,00 kroner per styk til 12,00 kroner per stk. Alle fem nye badeænder er fra det engelske firma Opal London, der herhjemme distribueres af Andemors Badeænder.

Jeg gik hjem ad via Ringstedsgade, Borchsgade, Allehelgensgade, Køgevej samt stamvejen og da jeg kom hjem, puttede jeg lige alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt fotograferede dagens sold, før jeg smurte min frokost, som jeg for øvrigt har nåede at spise samtidigt med jeg skrev dette samt det forrige indlæg på min blog.