… over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 20:36 …

… klokken lige præcist 20:42 …

… og klokken lige præcist 20:49 …

… hvor Solen stort set var gået helt ned bag blokken, der ligger foran vores blok, som jeg tillod mig at bruge lidt tid på at opleve, nyde samt fotografere den via altanens åbne vindue.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydderede steget strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

… og så var min manke blevet reduceret med en kvart meter og min pengepung var blevet 240,00 kroner lettere, men når alt skal være ret, så er det også to år siden og for øvrigt kun syvende gang i hele mit liv, jeg har været hos en frisør.

Som min Skats og min faste frisør sagde til mig: "Du er ikke lige frem den af mine faste kunder, jeg tjener allermeste på og så kan det godt være, at du har været hos mig seks gang".

Det var nu ikke fordi, jeg var blevet ked af længden på mit hår og jeg er nok også stadigvæk det, langt de fleste nok vil kalde for frygtelig langhåret, men hårspidserne var efterhånden blevet ret så spaltende og når jeg nu skulle klippes, kun jeg jo lige godt sørger for, der nok kommer til at gå mindst et par år, før det næste gang blive aktuelt med en klipning.

Da min Skats og min faste frisør begyndte at samle mit afklippede hår …

… op for at smide det i skraldespande, sagde hun til mig: "Hvis min daglige arbejdsindsat skulle gøres op i mængden af afklippede hår, så kunne jeg havde haft nøjes med kun at klippe dig i dag og så kunne jeg ellers have holde fri resten af i dag".

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg lige nu føler mig ret så kuperet, haleløs samt nærmest kronraget og så har jeg dog trods alt stadigvæk taljelangt hår, men det er altså lige som om, der mangler et eller andet.

Så er bebyggelsen forsythiaer sørme allerede ved at af skifte farve fra gul til grøn …

… det går godt nok helt vildt hurtigt, for det er jo under en uges tid siden, at de allerførste af deres blomster sprang ud.

Lige nu står både det første og andet hold af årets stadigvæk meget små plantepusser igen …

…på vores spisebord, hvor de meget utålmodigt venter på, at Solen skal nå så højt op på himlen, at den får lunet luften ude på vores lukkede altan så meget op, at de små grønne pus kan komme ud at stå på en af altanens to hylder, hvorfra de rigtigt kan suge Solens lune, livsgivende stråler til sig, så de kan vokse sig store og stærke samt sætte blomster og efterfølgende frugter.

Min Skat og jeg håber på, at vi får tid til at potte om ikke dem alle sammen så i hvert fald de fleste af dem om i løbet af den kommende weekend, og så er det nok også lige før, de små grønne pus snart er så store, at de godt kan overnatte ude på altanen.

Mange og nok også langt de fleste mener, at fredagen efter Kristi Himmelfartsdag er sådant en lidt underlig indeklemt dag. Derfor vil nok også langt de fleste af dem, der har mulighed for det, benytte sig af lejligheden og derfor vil de nok enten afspadsere eller holde en feriedag i dag.

Min Skat er imellem dem, der har valgt at bruge en af sidste feriesårs feriedage på at holde fri i dag, og indtil videre har vi ikke langt nogen som helst former for planer med hensyn til, hvad denne skønne fridag skal bruge på eller til.