Arkiver

Gult hæklet sengetæppe


Håndarbejde.

Egentlig er det vel på en måde lidt snyd, når jeg påstår, at der er tale om årets så absolutte allerførste stykke færdigt håndarbejde. For i virkeligheden har jeg været i gang med dette hækleprojekt i lidt over de sidste to måneders tid af det gamle år, hvor jeg har hæklet på det, hver gang jeg har haft det fornødne overskud og den nødvendige tid til det, men da det først er i løbet af i dag, jeg har nået at hæfte samtlige af de i alt halvfers hæfteender, der var på dette gule hæklede sengetæppe til vores dobbeltseng …

2012/01/01/101.jpg

… så bliver det altså fremvist som værende årets allerførste stykke færdigt håndarbejde fra min side af.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det nu en gang er den slags, jeg er allerbedst til at fremstille, og jeg har brugt både de tredve nøgler gult ( farve nummer 2032 ) Perle Acryl ( 100% acryl ), jeg fik i fødselsdagsgave, samt de fem af de ti nøgler gult Perle Acryl, jeg fik i min påskegave fra Fakse. Tæppet er for øvrigt hæklet med min Perle Inox hæklenål nummer 3,5.

Det har været et rigtigt hyggeligt, men også til allersidste et rigtigt tungt projekt at sidde med, for det er hæklet i et stykke, men samtidigt har det været en kæmpestor fordel, at det er hæklet af tyndt acrylgarn. For rent faktisk vejer det ikke mere end 1.755,00 gram. Samtidigt med det er der jo også den fordel ved det, at når det er hæklet af tyndt acrylgarn bliver det hurtigt tørt, når det bliver vasket.

Jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at hækle mindst et mere af slagsen, for rent faktisk har jeg mere end lyst til at gå i gang med det næste sengetæppe lige med det samme, men da jeg ikke har nok garn med det samme indfarvningsnummer til så stort et projekt liggende på lager, så kommer jeg ikke i gang med det sådant lige med det samme.