Årets fjortende lørdag samt dermed også første halvdel af årets fjortende weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Hele morgen blev brugt på at hygge samt aflive en god håndfuld af diverse små hængepartier. Vi kørte hjemmefra ved 9.30 tiden og første stop blev UnoX på Københavnsvej, så vores lille bil kunne få noget "at spise", derefter var vi rundt om Shurgard med de sidste af SmartBoksene med julepynt, før vi handlede ind hos Stadium på Ro´s Torv, Folkekirkens Genbrug på Køgevej, hvor jeg købte to ænder, Netto på Holbækvej samt Aldi Søndre Ringvej.

Da vi kom hjem, puttet vi i fællesskab alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Derudover har min Skat nået at se kvalifikationen til weekendens Formel 1 løb samt ordne nogle forskellige opgaver via sin computer og jeg har nået at vakse samt stryge en maskinfuld altså 27 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffe, læse den igangværende bog færdigt samt læse en bog.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… at jeg i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men til gengæld har jeg så nået at hygge mig med at læse Ingrid Hedströms krimi "Pigerne i Villette" …

… der er det andet bind i serien om den belgisk undersøgelsesdommer Martine Poirot, jeg købte den 25. februar i år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket okse- og svinekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… at jeg indtil videre i går samt i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men til gengæld har jeg så nået at hygge mig med at læse Ingrid Hedströms krimi "Lærerinden i Villette" …

… der er det første bind i serien om den belgisk undersøgelsesdommer Martine Poirot, jeg købte den 25. februar i år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Da jeg for lidt siden fotograferede ugens sjette solopgang over Astersvej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solopgang over Astersvej klokken lige præcist 6:24 …

… det overfor viste billede blev for øvrigt fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:23 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.

For fem døgns tid siden altså den 1. april 2014 fyldte min blog otte år og det fik mig til at se lidt på dens statistik og det fik mig så også lige til at se lidt på dens udvikling, dermed fandt jeg ud af følgende …

Da min blog kunne fejre sin allerførste fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de første tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 242 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin anden fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 542 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tredje fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 866 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjerde fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.634 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.646 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin sjette fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.968 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin syvende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 2.142 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin ottende fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de senest tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 2.660 indlæg.

Det vil altså sige, at jeg i løbet af de første otte år som blog-ejer har brugt mere og mere tid på at skrive på min blog eller skrevet på en anden måde … jeg er blevet bedre og bedre til at bruge min blog som det sted, hvor jeg gemmer alt det, jeg så gerne vil kunne finde hurtigt frem eller kunne huske samt mindes.

Jeg ved udemærket godt, at der for eksempel ikke er nogen som helst ud over min Skat og mig, der har nogen som helst former for interesse i at kunne huske, hvad vi fik til middag i dag, i går, i forgårs og så videre, men vi synes, det er sjovt lige at kunne slå det op på bloggen.

Lige som jeg også synes, det er sjovt, at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at jeg købte det garn, stof eller øvrige former for kreative materialer, jeg endeligt langt om længe har fået eller rettere taget tid til at bruge. Det er jo også sjovt at kunne se, hvad jeg har givet for det.

Det er også dejligt lige at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at vi købte denne her ting. For eksempel fandt vi jo via min blog ud af, at vores forrige el-kedel blev købt den 22. september 2008 og at den dermed kun havde holdt i små 2½ år, da den stod af den 9. februar 2011.

Så er der alle de mange virkelige dejlige stunder, min Skat og jeg har haft sammen. Dem vil jeg altså ikke kun nøjes med at gemme i mit hjerte, og på denne måde kunne jeg blive ved med at remse op, hvorfor jeg i større og større grad skriver mere og mere på min blog.

Jeg ved udemærket godt, at der med meget stor sikkerhed ikke findes andre end lige præcist mig og så måske min Skat, der har nogen som helst former for interesse i at læse alle min blogs mange indlæg, men nu er det jo også mig og ikke andre, der betaler for at have denne blog, og derfor bliver der også kun skrevet på denne blog om noget, jeg har lyst til at kunne genlæse på et senere tidspunkt.