Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syttende onsdag samt dermed også den anden hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han noget lynhurtigt frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, overholde dagens aftale med min zoneterapeut, handle ind hos Søstrene Grene, hvor jeg kom til at foretage årets 30. ups, og Håndarbejdscentret, hvor jeg kom til at foretage årets 31. ups, i Skomagergade, skrive de nye CD album ind i en database samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.