Årets fjortende torsdag samt dermed også den 66. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb fjorten kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 89 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere handle ind hos Super Best og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, sy en lyserød heldragt til den amerikanske baby, læse den igangværende bog færdigt samt vaske op efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gøre mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:55 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 19:55 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via altanens lukkede vinduer.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:38 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… samt april måneds tredje af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:38 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

… at jeg indtil videre i mandags, forgårs, i går samt i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men til gengæld har jeg så nået at hygge mig med at læse Karin Brunk Holmqvists tredje roman “Glimmerbøsserne” …

… jeg købte i sidste måned, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en rigtigt god samt hyggelig læseoplevelse.

Lige som jeg også var inde på i mandags, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aften, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde migræneanfaldene nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende af slagsen, jeg regelmæssigt "hygger" mig med, men ved overgangen både til sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor "hygger" jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.