Dagsarkiv: fredag, 11. april 2014, 21:45

Små limegrønne hæklede grantræer


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at sætte snor i de 24 små limegrønne hæklede grantæer …

2014/04/11/601.jpg

… hvoraf det ene kan ses her …

2014/04/11/602.jpg

… jeg har nået at hækle i løbet af de sidste ti dages tid.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt diverse små rester i form af cirka 60 gram af limegrønt ( farve nummer 46 ) Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 160 meter per 50 gram, der var til overs fra diverse grydelappeprojekt, og cirka 20 gram fyld fra en monteringspude fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femtende fredag samt dermed også den 72. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i ni timer, da han deltog i et seminar, og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, før han mødte mig ved Lidl på Københavnsvej.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Bog & Ide, hvor jeg kom til at købe tre bøger, og Funny Stuf, hvor jeg kom til at købe to ællinger, i Waves altså det tidligere Hundige Storcenter, Føtex på Ro´s Torv, møde min Skat ved Lidl, så vi lige kunne handle ind der og hos Netto på Københavnsvej samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 19:58 …

2014/04/11/501.jpg

… og klokken lige præcist 20:07 …

2014/04/11/502.jpg

… de to overfor viste billeder blev fotograferet via altanens åbne vindur og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

2014/04/11/301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en godt krydderet stegt svinekotelet samt nogle skriver rugbrød.

Vundet op


Hverdagen, Håndarbejde.

Samtidigt med jeg talte i mobiltelefon med Heidi blandt andet for at få at vide, hvordan det går med salget af hendes allerførste e-bog "Dragernes Dal", nåede jeg at klare opvindningen af de ti nøgler råhvidt ( farve nummer 040 ) Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 165 meter per 50 gram …

2014/04/11/201.jpg

… jeg købte henholdsvis den 21. og den 24. marts i år, så nu er det lige til at hækle eller strikke af.

Bogudsalg – Del 8


Hverdagen.

Da jeg nåede til Bog & Ide, lod mig igen friste til at solde, for de havde sat resterne fra forårets store bogudsalg ned med 50%, så det endte med, at jeg kom til at købe …

2014/04/11/101.jpg

Kirstín Marja Baldursdóttirs "Karlsvognen", der var sat ned fra 199,95 kroner til 24,97 kroner,
Mark Begos "Elton – en biografi", der var sat ned fra 299,95 kroener til 34,97 kroner og
Oliver Bottinis "De dødes navne", der var sat ned fra 249,95 kroner til 24,97 kroner.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Jeg er af den opfattelse, at når man lover nogen noget, så skal man også holde det, hvilket jeg også altid gør altså med mindre, det er mig selv, jeg har lovet noget, men i dag holdt jeg så, hvad jeg havde lovet mig selv, så derfor tog jeg en tur til Waves altså det tidligere Hundige Storcenter, hvor jeg hos Funny Stuff kom til at købe disse to søde polystrone ællinger …

2014/04/11/001.jpg

2014/04/11/002.jpg

… der kostede 69,95 kroner per styk, så den ensomme ælling kunne blive genforenet med sine søskende, samt denne lille polystrone kat …

2014/04/11/003.jpg

… der kostede 15,00 kroner, der fremover vil være en fast del af vores Halloweenlandskaber.

Hvorfor ?


Hverdagen.

Jeg har lige i små ti minutters tid stået ved busstoppestedet ved Østervangs Centret på Østre Ringvej her i Roskilde og i løbet af de små ti minutters tid så jeg ikke mindre en fem gange, at en bil, der kom kørende ad Astersvej, drejede til venstre ad Østre Ringvej og det på trods af, at det rent faktisk ifølge skiltningen er forbudt.

Så er det, at jeg bliver nysgerrig, for skylde den manglede trafiklydighed, at …

… skiltningen er så dårlig, at bilisterne rent faktisk ikke er klare over, at de ikke må dreje til venstre ad Østre Ringvej, for der er jo kun opsat et skilt, der tydeligt viser, at der ikke må drejes til venstre …

… eller …

… at bilisterne ganske lige som cyklisterne og knallertlisterne, er fuldstændige lige glade med færdselslovgivningen samt kører, som de har lyst til.

I løbet af de ti minutters tid oplevede jeg for øvrigt også seks for længst voksne cyklister, der var af den opfattelse, at der ikke gør noget, man cykler imod færdselsretningen i østgående retning, når bare man gør det på fortovet ? ! ? ! ?

Måske skylde begge dele bare, at både bilister og cyklister kan gøre det omtalte fuldstændig konsekvensfrit også selv om det er ulovligt.

Så er nedtællingen ved at være slut …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i dag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med i morgen lørdag den 12. april 2014 samt til og med mandag den 21. april 2014.

Så er der efterhånden også gået ikke mindre end femten hele uger, siden vi afsluttede vores tolv dage lange skønne kombineret jule- og nytårsferie, og så er det vel også ved at være langt mere end yderst tiltrængt med næsten halvanden uges ferie ?

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.