Årets sekstende lørdag samt dermed også den ottende dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag har min Skat og jeg brugt det meste af dagen på at hygge os sammen, for vi kørte hjemmefra ved 8:00 tiden og kursen blev sat mod Fyn nærmere bestemt Odense, hvor vi hyggede os med at gå rundt i Odense Zoo samt se og især fotografere dyrene i cirka fem timers.

På hjemvejen nåede vi at handle ind hos Aldi, Lidl og Netto i Ølby Centret.

Derud over har jeg nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 25 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt putte papir og skraldespanden i de relevante containere.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvaske, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

… fyldt med godt krydret stegt hakket kyllingekød, en fint snittet gul peberfrugter og fint snittet cherrytomater …

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 20:19 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 20:18 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vindue.

I år var det to små påskegaver fra Wivi. Den ene af dem …

… indeholdte to små søde kniplet kranse …

… som Wivi selv har kniplet, og den anden af dem …

… indeholdte et broderikit …

…med alle materialerne altså både garn, mønster, nål samt stof til tre små billeder med katte og jeg glæder mig til at komme i gang med at brodere dem.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det niende lille udklip fra og i dag handler det om påskeæggene …

… ganske som jeg også skrev lidt om i sidste indlæg, så er det at spise æg om foråret og især i påsken noget man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra den meget gammel hedensk forårs- og frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets og påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det ottende lille udklip fra og i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle danske bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle danske bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle danske bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under denne ægtrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påske og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.