Årets fjortende tirsdag samt dermed også den 69. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, læse den igangværende bog færdig, sy en lille lyserød nederdel med hvide hjerter og prikker samt et par små lyserøde shorts med hvide hjerter og prikker til den amerikanske baby samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en rosastegt kalveschnitzel samt nogle skriver rugbrød.

Da min Skat og jeg for lidt siden løb vores helt normale fælles tirsdagstur, oplevede vi igen, hvor dårligt mange af vores medtrafikanter er til at orientere sig …

Da vi krydsede Astersvej via fodgængerovergangen ved Østervangs Centret, så jeg, at en taxa kørte ind af indkørelsen til Astersvej fra Ringvejen og at den kørte i retning mod Motelvej samt dermed også os, da det ikke var den taxa, vi var ved at blive kørt ned af ikke mindre en to gange i tirsdag, da den var langt fra os og den ikke havde aktiveret sit højre blinklys, gik jeg ud fra, at vi næppe fik problemer med den, men det fik vi …

Vi løb på fortovet i Gartnervangens venstre side i retning mod Køgevej og som altid løb min Skat et par meter foran mig, så vi fylder mindst muligt af hensyn til vores medtrafikanter, da min Skat var nået til midten af den tredje ind- og udkørselens, drejede den omtalte taxa ind ad den med kun nogle ganske få centimeters afstand til min Skats fødder.

Jeg synes, at det er imponerende, taxachaufføren har kørt cirka 150 meter ad Gartnervangen samtidigt med vi har løbet på fortovet på hans venstre side og han har ikke set os. For der er ingen som helst form for tvivl om, at taxaens chauffør ikke havde set min Skat, hvordan skulle han dog også kunne gøre det, når han havde hovedet og dermed øjende vent mod kunden på passersædet, men havde det ikke været lidt mere smart, hvis han havde holdt øje med sin kørselsretning ?

Det skal dog så lige næves, at denne taxachauffør tog det pænt og undskyldte, men det kan her stod en stor håndfuld mindre pæne ord, der er blevet slette af censuren altså ikke væres meningen, at man gang på gang er ved at blive kørt ned at bilister, cyklister samt knallertlister, der ikke orientere sig samt undlader at overholde sin vigepligt !

… at jeg indtil videre i går og i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men til gengæld har jeg så nået at hygge mig med at læse Ingrid Hedströms krimi "Under jorden i Villette" …

… der er det tredje bind i serien om den belgisk undersøgelsesdommer Martine Poirot, jeg købte den 25. februar i år, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Den første april i år fyldte min blog otte år og efter lidt over otte år som blogejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogen siden skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især her de sidste cirka fem års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at kvarterets småfugle på trods af regnvejret lige nu øver sig på deres kønne morgensang.