Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu og lige før vi skulle til at gå i gang med at vaske op, tog jeg vores el-kedel, da jeg ville varme vand i den, så vi kunne vaske op i vand, der er noget varmere end de maximalt 28 grader, vandet i den så kaldte varme hane har været hele weekenden.

Typisk for mig så kigger jeg lige ned i vores el-kedel for at se, om det er ved at være på tide med hensyn til at afkalke den og så fik jeg øje på dette …

… el-kedlens varmelegeme er flækket ikke mindre end tre steder. Så nu, hvor vi har opdaget det, tør vi simpelhen ikke bruge den mere og så glædede vi os endnu en gang over, vi ikke lige er brug-og-smid-ud-typerne, for havde vi været det, havde vi ikke haft min Skats gamle el-kedel i reserve og så havde vi været nød til at vaske op i koldt vand i aften.

Min Skats el-kedel vil dog ikke blive en permanet løsning, for den er ikke ledingfri og der kan jeg altså desværre ikke vende mig til, men det er der dejligt, at vi har den og at vi kan bruge den indtil vi får købt en ny ledningfri el-kedel.

Det er godt nok ærgerligt, at vi allerede skal til at investere i en ny el-kedel, for den, der er gået i stykker, er under to og et halvt år gammel, men vi vil hellere købe en ny el-kedel, end vi vil bruge en el-kedel, der er defekt. Så nu har vi en ting mere, der skal til Kara.