Der er praktisk opgaver, man udfører med glæde, og så er der praktiske opgaver, man udfører med alt andet end gælde, og til den sidste kategori hører så absolut den opgave, jeg har brugt en del timer på i løbet af denne tirsdag.

For det er absolut ikke fordi, jeg er blevet ked eller træt af alle mine dejlige ænder, der efterhåndens fylder godt op i vores lille lejlighed, at jeg er begyndt at pakke dem væk, men lige for tiden er håndværker i fuld gang med at udskifte samtlige faldstammer, lunestrenger samt lodrette vandrør i hele vores bebyggelse, hvilket ikke kun er en dyr, men også en både besværligt samt langsommelig affære.

Da jeg ved, at det nok ender med, at vi skal rive om ikke hele vores køkken så i hvert fald det halve af det ned, da vi ikke har det oprindelige køkken, fordi vi i forbindelse med en selv betalt renovering af vores køkken i 2003 valgte at investere i et helt nyt af slagens, og håndværkerne kun kan garantere for, at det eksisterende køkken ikke komme til at lide overlast samt tage skade i forbindelse med deres arbejde i den enkelte lejlighed, hvis det er det oprindelige køkken, der er i lejligheden, så ved jeg også allerede nu, at vi inden den 14. februar 2011, hvor håndværkerne går i gang i vores lejlighed, skal have tømt samtlige skabe og skuffer i vores køkken, så vi kan rive det helt eller delvis ned.

Da jeg samtidigt også ved, at håndværkerne skal bryde igennem væggen imellem vores køkken og badeværelse, samt at denne væg er fremstillet af pudset koks, og jeg kun alt for godt kan huske, hvor meget det støvede samt på andre måder svinede, da vores bliktud gik igennem den samme væg i forbindelse med renoveringen af vores køkken, så vil jeg have pakket alle mine dejlige ænder væk, før der bliver taget hul på opgaven, så de ikke kommer noget til.

Der skal næppe ret meget fantasi til at forstille sig, hvordan især de hvide og gule plys ænder vil komme til at se ud, efter de er blevet udsat for en omgang fritflyvende koksstøv.

Det stikker godt nok rigtigt hårdt i mit hjerte ved tanken om, at jeg skal i gang med at pakke alle mine vidunderlige ænder ned og jeg ville heller aldrig nogensiden have haft gået i gang med opgaven, hvis ikke det lige akkurat var fordi, jeg håber på, jeg ved at pakke dem ned kan forhindre, de kommer noget til samt tager skade under den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores lejlighed.

Det er med den omtalte opgave altså nedpakningen af alle mine skønne ænder lige som med alle andre former for opgaver, at lige når man står overfor den, så ser den måske noget nær uoverkommelig ud, men hvis man så deler opgaven op i små bider eller etaper, så bliver den lige pludselige meget nemmere at komme igennem.

Den 17. september sidste år nåede jeg at pakke alle mine badeænder samt ænder til bad ned i fire sorte 15 liters SmartBokse og den 14. december sidste år nåede jeg at pakke alle mine genbrugs plys ænder ned. Det vil sige, jeg mangler at pakke de aromatisk badeænder samt badeænderne og ænderne til bad, der gemte sig i min pakkekalder og mine julegaver, væk.

Så i formiddags besluttede jeg, at da jeg jo skal starte et eller andet sted, så ville jeg begynde med at finde de syv lysegrå 15 liters SmartBokse, der er blevet indkøbt til formålet, og så begyndte jeg at pakke mine små og minde keramik samt porcelæns ænder ned i dem. Jeg kom så til at putte nogle af mine små og mindre plys samt stof ænder med ned i kasserne. For de tager ikke skade af at ligge imellem de andre og de sørger samtidigt for, at holde lidt på de andre ænder, sådant at inden af dem kommer til at lide overlast.

Jeg blev ikke færdig med opgaven i dag, men jeg nåede at pakke fire af de syv lysegrå 15 liters SmartBokse …

… og det er trods alt en form for begyndelse.

🙂

Ganske typisk og helt normalt for mig, så har jeg selvfølge sat et lille nummer på hvert af de fire lysegrå 15 liters SmartBokse, lige som jeg også har oprettet et regneark til dem hver på min computer. I disse regneark har jeg en kolonne til antal, en kolonne til en kort beskrivelse af anden / ænderne, en kolonne til pris samt en kolonne til diverse små bemærkninger som for eksempel hvem jeg har fået den pågældende and af eller hvor jeg har købt den samt hvad jeg har givet for den.

Det er desværre ikke alle mine ænder, jeg kan huske, hvem jeg har fået dem af eller hvor jeg købt dem samt hvad jeg har givet for dem, så de to sidste kolonner er lettere manglefulde.

Alle mine ænder altså både alle dem, der allerede er blevet pakke ned, samt alle dem, der endnu ikke er blevet pakket ned, er godt nok noget utrygge ved det, jeg lige nu er i fuld gang med at foretage mig, men jeg prøver, så godt som jeg kan, at berolige dem alle sammen med, at der ikke kommer til at ske dem noget ondt, at det ikke kommer til at gøre ondt på dem og at jeg rent faktisk pakker dem ned, for at de ikke skal komme noget til samt at de, lige så snart vi har overstået den del af den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrær i vore bebyggelse samt genskabningen af vores badeværelse og køkken, vil blive pakke ud igen.

Om jeg så også komme til at kunne holde det, jeg har lovet dem, ved jeg ikke, for min Skat og jeg har talte om, at vi skal have moderniseret vores badeværelse og sat vores entre samt stue i stand og på et eller andet plan, vil det vel være mest smart ikke at pakke ænderne ud, før disse opgaver er vel overstået.

På den anden side er jeg så bare slet ikke sikkert på, at jeg virkeligt kan klare at skulle undvære alle mine dejlige skønne ænder i så mange år, det helt sikkert vil komme til at dreje sig om, da vi jo skal bruge både energi, tid samt penge til at løse opgaverne, og inden af delene jo lige frem hænger til fri anvendelse ude på de nærmeste træer.