Den tredje fredag samt dermed også den femtende hverdag efter vores to uger lange sommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.
I dag måtte min Skat blive på sit arbejde en halv time længere end normalt og bagefter var han til træning. Måske skal han også på arbejdet i nogle timer i morgen.
Jeg nåede blandt andet at vaske samt stryge en maskinfuld altså sølle 14 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt at handle ind ad to omgange. For første handlede jeg ind hos Tiger på Ro´s Torv, H & M og Super Best i Skomagergade samt Aldi på Søndre Ringvej og da jeg så havde fået putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt nydt min frokost, handlede jeg ind hos Fakta i Østervangs Centret.
Dertil kommer, at jeg fik ryddet op samt især ud i indholdet af fire flyttekasser samt en af de helt store papkasser fra posthuset, så det af det, der forsat skal gemmes lidt endnu, nu kun fylde to flyttekasser.