Dagsarkiv: onsdag, 11. april 2012, 20:15

Aftens menu …


Hverdagen.

2012/04/11/101.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust hvidløg samt fint hakket løg og grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Bogudsalg – Del 8


Hverdagen.

I "Anders And & Co." fra både sidste uge samt denne uge er der en helside reklame for en ny udgivelse fra Serieforlaget og da det drejer sig om en indbåndet bog med den rappest af alle universet superhelte nemlig selveste Stålanden og især fordi det dejrer sig om italienske historier, der ikke tidligere er udgivet på dansk, så er jeg jo næsten nødt til at købe den.

😉

Så da jeg i formiddags var gået ind til Roskildes centrum for dels at få min daglige motion og dels for at handle lidt ind, smuttede jeg lige rundt om Flensborg Bog & Ide for at købe den omtalte bog. Desværre havde de ikke den omtalte bog, men de har lovet at skaffe den hjem til mig og jeg kan med meget stor sandsynlighed hente den allerede i morgen.

🙂

Da jeg gik en runde i det meste af butikken, imens jeg selv ledte efter den omtalte bog, så jeg, at der var restsalg, hvilket vil sige, at alle de bøger, der ikke blev solgt under det nu overstået bogudsalg, nu er sat ned med 50%. Det er jo at friske mig lidt for meget og jeg lod mig da også friske til at købe tre bøger …

2012/04/11/001.jpg

… "Naturvidenskabens historie fra antikken til i dag", der var sat ned til 24,97 kroner, Lars Muhl: "Skyggerejser", der var at ned fra 169,95 kroner til 19,97 kroner samt Richard Williams: "Encore ! Ekstranummer fra koncerter 1968-1974", der var sat ned fra 199,95 kroner til 19,97 kroner. Så nu har jeg tre bøger mere, der venter på, jeg gå i gang med at læse dem.

Lidt om min blogs statistik


Hverdagen.

For ti døgn siden altså den 1. april 2012 fyldte min blog seks år og det fik mig til at se lidt på dens statistik og det fik mig så også lige til at se lidt på dens udvikling og dermed fandt jeg ud af følgende …

Da min blog kunne fejre sin allerførste fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de første tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 242 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin anden fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 542 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin tredje fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 866 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin fjerde fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.634 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin femte fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de næste tolv måneder som blog-ejer havde nået at skrive 1.646 indlæg.

Da min blog kunne fejre sin sjette fødselsdag, kunne jeg samtidigt via Statistikker – General se, at jeg i løbet af de senest tolv måneder som blog-ejer har nået at skrive 1.968 indlæg.

Det vil altså sige, at jeg i løbet af de første seks år som blog-ejer har brugt mere og mere tid på at skrive på min blog eller skrevet på en anden måde … jeg er blevet bedre og bedre til at bruge min blog som det sted, hvor jeg gemmer alt det, jeg så gerne vil kunne finde hurtigt frem eller kunne huske.

Jeg ved udemærket godt, at der for eksempel ikke er nogen som helst ud over min Skat og mig, der har nogen som helst former for interesse i at kunne huske, hvad vi fik til middag i dag, i går, i forgårs og så videre, men vi synes, det er sjovt lige at kunne slå det op på bloggen.

Lige som jeg også synes, det er sjovt, at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at jeg købte det garn, stof eller øvrige former for kreative materialer, jeg endeligt langt om længe har fået eller rettere taget tid til at bruge. Det er jo også sjovt at kunne se, hvad jeg har givet for det.

Det er også dejligt lige at kunne slå op på bloggen, hvornår det nu lige var, at vi købte denne her ting. For eksempel fandt vi jo via min blog ud af, at vores forrige el-kedel blev købt den 22. september 2008 og at den dermed kun havde holdt i små 2½ år, da den stod af den 9. februar sidste år.

Så er der alle de mange virkelige dejlige stunder, min Skat og jeg har haft sammen. Dem vil jeg altså ikke kun nøjes med at gemme i mit hjerte, og på denne måde kunne jeg blive ved med at remse op, hvorfor jeg i større og større grad skriver mere og mere på min blog.

Jeg ved udemærket godt, at der med meget stor sikkerhed ikke findes andre end lige præcist mig og så måske min Skat, der har nogen som helst former for interesse i at læse alle min blogs indlæg, men nu er de jo også mig og ikke andre, der betaler for at have denne blog, og derfor bliver der også kun skrevet på denne blog om noget, jeg har lyst til at kunne genlæse på et senere tidspunkt.