Dagsarkiv: torsdag, 5. april 2012, 21:00

Påskeferiens sjette dag


Hverdagen.

I dag brugte vi begge to det meste af morgen samt formiddagen på at aflive endnu en god lille håndfuld af de diverse små hængepartier altså den slags opgaver, som ingen bemærker, når man rent faktisk når dem, og så alle lægger mærker til, når man desværre ikke lige når dem.

Da vi begge to havde været ud at løbe, været i bad samt spist vores frokost, foreslog min Skat, at vi tog en tur i Zoologisk Have i København og sådant blev det. Vi fik fire rigtigt dejlige timer derinde med masser af solskin fra en høj klar blå skyfri himmel og vi nåede at hilse på samt fotografere langt de fleste af dyrene.

Da vi kom hjem, gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg gik i gang med at dække spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu. Min opgave tog dog noget lægere tid end normalt, for der kom lige en spændende solnedgang lidt på tværs.

Dagens eneste …


Hverdagen.

… ugens fjerde, månedens femte samt påskeferiens sjette solnedgang over Køgevej blev en af de mere spændende af slagens og derfor endte det med at blive til en hel lille billedserie af synet henholdsvis klokken lige præcist 19:19 …

2012/04/05/401.jpg

… klokken lige præcist 19:23 …

2012/04/05/402.jpg

… klokken lige præcist 19:26 …

2012/04/05/403.jpg

… klokken lige præcist 19:29 …

2012/04/05/404.jpg

… klokken lige præcist 19:33 …

2012/04/05/405.jpg

… klokken lige præcist 19:39 …

2012/04/05/406.jpg

… klokken lige præcist 19:46 …

2012/04/05/407.jpg

… samt klokken lige præcist 19:54 …

2012/04/05/408.jpg

… sådant som jeg tillod mig at bruge lidt tid på at opleve, nyde og fotograferet den via altanens lukkede vinduer samtidigt med jeg nåede at dække spisebordet, så min Skat og jeg efterfølgende kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu.

Hjemad


Hverdagen, Oplevelser.

Min Skat og jeg brugte næsten fire timer på at gå rundt i Zoologisk Have, imens vi begge to hyggede os gevaldigt med at opleve, nyde og især fotografere alle de mange forskellige skønne og spændende dyr samt især alle de mange både bløde, kære, legesyge, nuttede, søde samt uldne dyrebørn. Vi har også begge to nydt at være kærester, for vi har mange rigtigt mange gange under vores rundtur i den lidt over 150 år gammel have tilladt os at stoppe op og give efter for vores behov samt lyst til at kramme, kysse og nusse lidt med hinanden. Der skal som bekendt også være tid til hyggen samt tid til at nyde hinanden. For hvorfor skulle man ellers have en kæreste ?

Da Zoologisk Have lukkede ved 18:00 tiden, var vi begge to ved at være lidt halv trætte, men det var på den der dejlige gode måde, som man nu en gang bliver træt på, når man har haft en virkelig god dag med mange gode indtryk, og derfor gik vi hen til vores bil, hvorefter vi satte kursen væk fra Frederiksberg og ud af København …

2012/04/05/201.jpg

… og lige som på køreturen til Zoologisk Have, fordelt min Skat og jeg opgaverne på hjemturen …

2012/04/05/202.jpg

… imellem os sådant, at han styrede vores lille bil, imens jeg hæklede på det andet bagstykke til et kommende grydelapprojekt, imens vi kørte vestpå mod Roskilde samt vores hjem …

2012/04/05/203.jpg

… lige nu er vi begge to i fuld gang med at fremkalde alle de mange billeder, vi har nået at fotografere i løbet af dagens besøg i Zoologisk Have og lige om lidt skal min Skat i gang med at tilbedrede vores aftensmad og jeg skal i gang med at dække spisebordet.

Hjemmefra


Hverdagen, Oplevelser.

I går fik min Skat og jeg en rigtigt god en eller rettere to rigtig gode på opleveren, da vi nåede at besøge både Geologisk Museum samt Zoologisk Museum og da vi stod op i morges, blev vi enige om, at det skal vi altså også have i dag.

Så da vi begge to havde været ud at løbe vores normale torsdagstur og vi begge to havde været i bad samt spist frokost, pakkede vi hver sin rygsæk med lidt proviant i både fast og flydende form samt et kamera inklusiv ekstra nyopladet batteri og hukommelseskort, hvorefter vi kørte hjemmefra …

2012/04/05/001.jpg

… kursen blev igen i dag sat mod København eller rettere Frederiksberg nærmere bestemt Zoologisk Have …

2012/04/05/002.jpg

… og traditionen tro så fordelte min Skat og jeg opgaverne imellem os sådant, at han styrede vores lille bil og jeg hæklede på det andet bagstykke til et kommende grydelapprojekt samtidigt med vi begge to glædede os, at Holbækmotorvejens …

2012/04/05/003.jpg

… udvielse snart er helt færdig.

Vi fandt en rigtigt god parkering plads til vores lille bil på Roskildevej kun et ifølge ejendomsmæglersprog meget langt stenkast fra Zoologisk Have, hvor den kunne hygge sig, imens vi hyggede os i Zoologisk Have.

Skærtorsdag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe et lille udklip fra … i dag handler det om Skærtorsdag.

Det var om torsdagen, Jesus spiste den allersidste nadver sammen med sine tolv disciple, hvorefter han lagde sig på sine knæ og vaskede deres fødder for dem.

Ordet "skær" betyder lys, ren og sart. Det er derfor, at denne torsdag hedder skærtorsdag.

Det er også fordi, det var Jesus allersidste måltid før hans død, at det ifølge overtroen er forbundet med uheld at være tretten til bords. Så husk derfor altid: enten at være tolv til bords eller at invitere Ludvig den fjortende med for eksempel i form af en dukke eller et tøjdyr. Det kan dog også klares ved, at man sætter en nipsenål fast i bordets dug, da man jo dermed også har fjorten hoveder rundt om bordet.

I det gamle bondesamfund var det husbondens pligt at sørge for at alle hans tjenestefolk kom til alters i kirken for at få nadveren, og kirkens klokker skulle være helt tavse for at symbolisere Jesus forberedelse til langfredag.

I det gamle bondesamfund skulle hele husstanden skærtorsdags aften allerhelst spise "Skærtorsdagssøbe" eller "ni slags kål til påske". Begge dele var en form for suppe, der var kogt på ni forskellige slags grønt eller kål, og ifølge folkeovertroen så ville man efterfølgende være beskyttet imod sygdom i det kommende års tid.

De år, hvor påsken faldt meget tidligt, kunne det jo være meget svært at fremskaffe ni forskellige former for grønt eller kål, men så klarede man sig ved at spise spirer af for eksempel brændenælder, mælkebøtter og skvalderkål samt knopper fra forskellige frugttræer.

Man mener, at årsagen til, at det lige præcist skulle være ni forskellige former for grønt eller kål, skyldes, at nitallet anses for at være hellige, blandt andet fordi der jo som bekendt under normale omstændigheder går cirka ni måneder fra undfangelsen til fødslen af et barn samtidigt med det er der jo også den matematiske pudsighed ved nitallet, at uanset hvilket tal, man gang med ni, så vil resultates tværsum altid blive ni, hvilket ikke gælder for alle andre tal.

En anden årsag til, man i det gamle bondesamfund skulle spise ni forskellige salgs grønt eller kål skærtorsdag, skyldes, at man ifølge folkeovertroen dermed også var beskyttet imod heksene og deres kunster.

Lige som heksene flyver om natten ved Sankt Hans, så flyver de også om natten til skærtorsdag, men de søger altid for at være kommet hjem igen inden det er tid til at gå i kirke. Derfor var mange i gamle dage bange for at gå i kirken skærtorsdagaften også selv de rent faktisk havde spist ni forskellige slags grønt eller kål til middag.

De modige havde dog en særlig mulighed for at finde ud af, hvem af deres medmennesker, der var hekse og dermed stod for egens trolddom, for de tog et hønnikæg altså det allerførste æg en ung høne ligger i lommen og dermed kunne de se, hvem af de tilstedeværende i kirken, der var hekse. For hønnikægget ville få dem til at se klart og dermed var heksene hovedbeklædning ikke egens traditionelle af slagsen, men der imod flødebøtter, lerpotter, gryde med mere.

Ifølge folkeovertroen så besidder luften skærtorsdagaften samt nat også ekstra gode kræfter og derfor skal man hænge alle sine klæder samt sengetøj ud, for så forsvinder aller former for lopper, lus og møl fra det. End videre skal man også betragte vejret skærtorsdag, for skærtorsdags regn bærer guld i gren og skærtorsdags tø giver mange læs hø.

Skærtorsdag er helligdag både i Danmark og Norge, men helt almindelig hverdag i Sverige og Tyskland. Så måske skulle man bruge dagen i dag til en lille shoppingtur på den anden side af sundet eller syd for grænsen ?