… over Køgevej klokken henholdsvis lige præcist 19:46 …

… og klokken lige præcist 19:56 …

… altså henholdsvis lige før og lige efter jeg vandende samt efterfølgende bar alle vores meget små plantepusser fra hylderne ude på altanen og ind til spisebordet i stuen, som mit kamera og jeg nåede at fange synet via altanens lukkede vinduer.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, stegt kyllingemedister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lige indtil min far gik på pension, var han medlen af sit firmas sportsklub og hver tirsdag aften i vinterhalvåret spillede han bowling. Min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen sinde har levet på denne jordklode og som forøvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, syntes, at det var fuldstændigt tåbeligt spil af både penge samt tid. For de penge, min fars medlemskab af firmaets sportsklub kostede, kunne jo være brugt til noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel flere øller til hende og den tid han brugte på at spille bowling kunne jo være brugt på noget langt mere fornuftig samt vigtigt som for eksempel at høre på hendes brokkeri.

Dertil kom den næsten ubærlige arbejdsbyrde min far pålagde min mor, fordi han skulle have sin sportsskjorte på hver tirsdag aften i løbet af vinterhalvåret, for det betyd jo, at den efterfølgende skulle både vaskes samt stryges. Jeg indrømmer hellere end gerne, at jeg slet ikke forstod samt at jeg stadigvæk ikke forstår min mors brokkeri over den skjorte. For det første fordi så forfærdeligt mange minutter tager det altså ikke at stryge en kortærmet skorte heller ikke selv om det skal gøres ordentlig og for det andet fordi jeg fra cirka ti års aldren stod for alt i forbindelse med vaskning og strygning af alt både min fars, min mors, min storebror samt mit eget tøj, da min mor jo kun vejede 65 pund og hun derfor ikke kunne klare at tage sig af noget som helst af det huslige.

Hvorfor kom jeg lige pludseligt i tanke om det overfor stående ?

Fordi jeg lige har tømt vores vaskemaskinen og dermed har jeg lige hængt det tøj ( 13 stykker ) op, min Skat brugte i går aftes, da han var til dobbelt træning samt i lørdags, da han var ude at cykle, og i stedet for at være utilfreds med den arbejdsopgave, min Skat dermed har påført mig, så glæder jeg mig rent faktisk over den. For når min Skats træningstøj har behov for at blive vasket samt efterfølgende strøget, betyder det jo, at det har været i brug og det betyder så også, at min Skat har brugt tid på at fortage sig noget, han holder af at gøre samt at han har gjort noget for at holde sig i form og lige præcist derfor vil jeg heller end gerne efterfølgende både vaske samt stryge hans træningstøj for ham.

Den første april i år fyldte min blog seks år og efter lidt over seks år som blogejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed. For jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad og som får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gennem billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold, samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele med på min blog i en eller anden form. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogen siden skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især her de sidste par tre års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for jeg vil meget heller skrive om noget andet som for eksempel at min Skat og jeg både nåede at besøge Geologisk Museum, Zoologisk Museum samt Zoologisk Have i løbet af vores nu for længst vel overstået påskeferie, hvis jeg altså skulle få tid til at skrive på min blog i løbet af dagen.