… at frem og tilbage er lige langt, men sådant cirka dobbelt så besværligt eller skrevet på en anden måde nogle gange har ens arbejdsindsat være fuldstændigt spild af tid, for man opnåede intet ved den ud over at blive træt.

🙁

I formiddags da jeg åbnede skabet underkøkkenvaskens dør, opdagede jeg, at skabet bund var våd, jeg gik derfor ud fra, at det nok var vores skraldespand, der havde været utæt, så jeg gik i gang med at tømme skabet, hvorefter det blev vasket samt tørret af indvendt lige som jeg også tørrede alt dets indhold af inden det kom på plads.

Da min Skat og jeg i fællesskab havde aflivet aftens opvask, ville jeg lige følge skraldespanden ned til den ene af de fire opstillede container til dagrenovation i skuret foran vores opgang og så opdagede jeg, at skabet under køkkenvaskens bund igen var helt våd og da jeg viste, at der i løbet af hele dagen ikke er puttet noget ned i skraldespanden, der vil kunne sive ud af den, selv om den er utæt, blev jeg nysgerig efter, hvor vandet så kom fra. Så derfor tømte jeg det omtalte skab for anden i dag.

Det viste sig, at vandlåsen med tilhørende rør var fuldstændigt vådt samt at det dryppede derfra og da min Skat skilte vandlåsen ad, opdagede han, at både rørets sammenføjning til køkkenvasken samt den skrue, der holder dem samlet, er knækket, og derfor holder det ikke længere tæt.

Så nu har min Skat …

… lige foretaget en midlertidigt lapløsning ved hjælp af en alt for kort skrue samt et stykke kobbertråd, så vi kan bruge vasken indtil han får monteret en ny vandlås, hvilket nok sker enten i morgen aften eller på lørdag, da han har planlagt at køre rundt om et af Roskildes mange byggemarkeder i morgen, når han kører hjem fra arbejdet med efterfølgende træning og indtil den nye vandlås er kommet på plads, står alt det, der normalt står i skabet under køkkenvasken, i to klapkasser …

… der er anbragt lige midt på gulvet inde i stuen.