Arkiver

En rap radio


Hverdagen, Ænder.

Sidste gang jeg besøgte min Skats tante, lovede jeg hende, at jeg vil nå at besøge hende efter påske samt før hun og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboede datter skal på sommerferie, så derfor så ringende jeg til min Skats tante ved 8:15 tiden for at høre, om hun havde lyst til at få besøg af mig i dag, hvilket hun havde.

Så da jeg havde hængt langt det meste af dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelset i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse lokalaviser og reklamer i den opstillede container til papir, hvorefter jeg lige puttede pap i den dertil opstillede container på stamvejen, før jeg forsatte ad stamvejen samt Køgevej til Fakta, hvor jeg købte en flaske flydende margarine. Derefter forsatte jeg ad Køgevej via tunnellen under stationen videre ad Jernbanegade samt Hestetorvet til Kvickly i Algade, hvor jeg købte fire kanelsnegle, og derefter gik jeg via Algade, Stændertorvet, Skomagergade samt Blågårdsstræde hen til min Skats tante.

De næste små tre timers tid brugte vi på at spise hver sin kanelsnegl, drikke et par krus the samt pusle cirka 250 brikker på plads i det igangværende puslespil og derefter gik vi vores, jeg fristes næsten til at skrive, sædvanlige tur.

Første stop på turen blev Ting Til Børn og tradition tro nøjes vi med at se på butikkens vindue samt de varer, der var sat ud på gaden. I en kurv, der var mærket med et "minus 50%"-skilt, fik jeg øje på en rap radio …

2012/04/18/101.jpg

… der et stykke tid har stået på min ønskeseddel og når jeg så nu kunne få den for 50,00 kroner, så slog jeg altså til samt købte den.

Man skal dreje den lille ands hoved for at skrue op eller ned for lydstyrken og man indstiller kanalerne ved at rotere dens hale.

Min Skats tante og jeg forsatte vores lille gåtur og traditionen tro nåede vi i nævnte rækkefølge rundt om Irma, Søstrene Grenes, Super Best, dagens marked på Stændertorvet, Flensborg Bog & Ide ( hvilket der kommer mere om i det næste indlæg ), Inspiration, Bahne, Tiger samt Kvickly, før vores veje skiltes og min Skats tante gik hjem til sig selv og jeg lige smuttede rundt om Føtex i Roskilde Stations Center, før jeg gik hjem samt puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.